Brev:
Ingen søvn 10 uger

Hej
Jeg har brug for hjælp til at få etableret en dagsrytme og søvnrytme til min 10 uger gamle søn. Problemet er at han stort set ikke sover i løbet af dagen, og kun lidt om natten, og sådan har det været siden hans fødsel.
Det er utroligt hårdt for os forældre, fordi vi ikke har noget tid overhovedet for os selv, samt det er vigtigt at vores dreng får sovet så han kan vokse.
Jeg har nu haft et sammenbrud, min læge mener jeg har en svær fødselsdepression og vil have mig på lykkepiller, men så skal jeg stoppe amningen, og det vil jeg ikke. Så jeg vil kæmpe mig igennem uden lykkepiller. Jeg har det skidt og er helt nedbrudt, men jeg mener det er udmattelse og frustration over, at jeg ikke kan få mit barn til at sove, og at jeg ikke kan finde ud af noget som helst mere. Derfor er det nu meget vigtigt, at jeg får en rutine på dagen, og prøver at få ham til at sove.
Jeg får en masse hjælp fra min dejlige kæreste som jo også er stærkt udkørt, samt min mor kommer ind dagligt og hjælper mig. Men jeg vil så gerne kunne klare det alene.
Som tingene er nu, så den eneste rytme der nogenlunde er, er at jeg ammer ham ca. kl. 22.00, og der kan vi som regel lægge ham til natten inden kl. 23.00, og så sover han til ca. kl. 03-04 hvor han ammes. Derefter er han meget svær at få til at sove igen, så min søvn ligger kun i det tidsrum fra kl. 23.00 til han vågner for at spise. Vi prøver alt hvad vi kan med at vugge, beroligende hånd på brystet og panden. Barnevognen virker heller ikke, hvis han falder i søvn under kørsel (altså om dagen), vågner han så snart vi kommer hjem. Det skal siges han falder godt i søvn på ammepuden efter amning, og i vores arme, men han vågner så snart vi prøver at lægge ham, uanset hvor længe han har ligget og sovet.
Når han er vågen er han glad og tilfreds for det meste, så han virker ikke overtræt. Men det kan da ikke passe at han ikke har brug for mere søvn?
1) Hvordan kan en god dagsrytme se ud? Jeg har brug for det i detaljer fra vi står op, til vi går i seng, for lige nu kan jeg overhovedet ikke selv tænke klart eller se nogen udvej. Jeg håber jeg kunne få ham til at sove til formiddag, og eftermiddag, evt. lidt om aftenen også. Han er begyndt at synes meget godt om at ligge på sit aktivitetstæppe, og han bliver stimuleret, så han burde jo også blive træt, og jeg ser ham ofte gabe, men ...
... alligevel sover han ikke når han lægges. Jeg føler bare der er noget jeg gør helt forkert. Det skal siges han spiser ca. 6 gange i døgnet med 2-4 timers mellemrum.
2) Vi ligger ham til at sove i liften indtil videre. Når han vokser ud af denne har vi en tremmeseng, som skal stå ved vores seng. Når jeg skal prøve at få ham til at sove skal jeg så lægge ham i tremmesengen også om dagen, alle snakker om at de lægger deres i barnevogne, men vi bor i lejlighed, så det er ikke så nemt for os?
3) Hvornår kan man forvente en rytme hos barnet? Egentlig betyder rytme ikke så meget for mig, det der betyder noget er at mit barn vil begynde at sove noget mere.
4) Der snakkes meget om putteritual, er det noget alle gør eller kommer det af sig selv, hvis man har en god dagsrytme? Hvad kunne vi gøre som putteritual og skal det kun være om aftenen eller hele dagen? Og hvad tid skal man lægge dem til at sove for natten? Mange gør det ca. kl. 20, men vi får først vores til at sove der ved kl. 23.00 efter amning. Jeg kan slet ikke forestille mig vi kunne få vores dreng til at sove ved 20.00-tiden. I hvilken alder kan man indføre putteritual?
5) Han kan heller ikke falde i søvn af sig selv, han skal hjælpes, hvordan lærer vi ham dette?
6) Hvor tit skal han bades nu? Vi bader ham en gang om ugen, og så bliver han vasket på puslebordet de andre dage. Er det tid til at bade ham oftere nu, måske dagligt? Vi har også prøvet at bade ham for at få ham til at sove men det virker heller ikke, han elsker at bade og bliver bestemt ikke døsig af det.
7) Kan jeg forvente at han en dag begynder at sove mere? Lige nu har jeg svært ved at tro det. Men jeg har så meget brug for at få noget at se frem til, et håb om at tingene ændres.
Det skal siges han er en dejlig og veltilpas dreng, der trives og er meget vågen, når han er vågen, smiler, pludrer, er meget nysgerrig, han tager på som han skal, dog ligger han lidt i den lave ende af skalaen, men det tilskriver jeg den manglende søvn, ikke manglende mad.
Selv både hans mormor og farmor har måttet give fortabt i forsøgene på at få ham til at sove, det er enormt hårdt og tager al min og min kærestes energi, og vi er kede af at sige vi næsten ikke orker mere.
Jeg er helt ude i tovene, og har virkelig brug for at komme på ret kurs igen, håber du kan hjælpe mig på vej.
Venlig hilsen
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.