Svar: Mælkebehov og personlighed 8 mdr
Kære knap så trætte mor
Dejligt at høre at det går bedre med amningen om natten - eller rettere sagt, manglen på samme:o)
I takt med at din datter begynder at spise mere familiemad, bliver hun også bedre i stand til at spise et rigtigt måltid morgenmad, som f.eks. en portion havregrød. Her kan du så begynde at stå op med hende og i stedet for at amme hende tidlig morgen - servere morgenmad. Det kan være en måde at slippe for den tidlige morgenamning.
Hvis du ammer sen aften, så kan det være en god idé at tilbyde hende vand her i stedet, alternativt en lille tår lun mælk af kop, så længe hun ikke er ældre. Men i takt med at hun bliver ældre så behøver hun ikke længere mælk og kan sagtens klare sig med at slukke tørsten i vand.
Mellem 9-10 mdr begynder de fleste børn at kunne nøjes med amning 2 gange dagligt og netop omkring denne alder begynder mange børn så også selv at sige amningen fra.
Der er mange grunde til at sundhedsstyrelsen anbefaler amning.
Anbefalingen lyder fuld amning til barnet er omkring 6 mdr. Til børn som ikke bliver mæt af modermælk, kan der suppleres med overgangskost fra 4 mdr. delvis amning til 12 mdr eller længere.
For det første har ammede børn en lavere forekomst af infektioner og man ved at modermælk er med til at stimulere barnets immunsystem. Dertil kommer at amning ...
... er med til at mindske risikoen for at udvikle en række sygdomme senere i barndommen: sukkersyge (type 1), inflammatoriske tarmsygdomme, visse former for kræft og fedme. du kan læse meget mere om amning og sundhedsstyrelsens anbefalinger på www.sst.dk
Med hensyn til din datter og hendes personlighed, ja så har du ret i at det er en alder, hvor der sker rigtig meget. Glæd dig til de næste måneder, hvor du vil se helt nye sider og nyt temperament. Umiddelbart tror jeg ikke at din datter er så bevidst endnu at hun ved at hvis hun siger nej til noget mad, så får hun tilbudt noget andet. Men derimod er det en måde for hende at undersøge og lære på. Hun prøver af, hvad der sker, hvis hun lukker munden og naturligvis vil hun med tiden blive en erfaring rigere også på det punkt.
Derfor skal du naturligvis overveje, hvad du serverer for hende, som alternativ, hvis hun siger nej til først bud;o) Men hun skal også have valgmuligheder og når du begynder at give hende rugbrødshapsere mv. så kog lidt ærter, gulerødder, majs og give hende det ved siden af. Lad farverne appellere til synet og appetitten og så kan hun selv vælge. Nogle gange glider majs ned, andre gange er det så ærter og det er okay. Men der skal være mulighed for lidt variation.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

