Svar: Om håndtering af mor-syge 15 mdr.
Kære Sara
Hvor er det en flot beskrivelse du har lavet af Katja (og jeres forhold) og hvor er det sigende lige netop i forhold til hendes alder.
Du har fuldstændig ret i de ting du siger og du gør dig rigtigt mange gode overvejelser. Hun vil nemlig bare så gerne vise dig tingene, dele sin begejstring og have dig hos sig. Og ja det er rigtig dejligt og selvfølgelig vil du gerne lege med din datter og se de ting hun viser; men der er også andre ting, som skal gøres og nogle gange skal der også være plads til at mor kan sidde lidt i sofaen.
Med den alder Katja har nu, så begynder hun at kunne forstå en opfordring. Det betyder at hun vil kunne forstå og kende navnene på enkelte stykker legetøj og du vil kunne bede hende om at hente dem. Nogle gange vil hun blive afledt af noget andet undervejs, især hvis hun skal ind på et andet værelse for at hente en ting, men hun vil begynde at kunne huske det du bad hende om. Det synes jeg du skal benytte dig af.
Når du f.eks. sidder i sofaen og Katja beder dig komme med. Så prøv at få hende til at hente noget til dig, noget I begge så kan være sammen om. Det kunne f.eks. være en bog. I starten skal du måske gå med hende for at hun kan finde ud af hvad du mener med at "hente en bog", eller far kan gå med ind og hente en bog. Når hun så kommer ...
... tilbage med bogen, så kan i sidde i sofaen og læse den sammen.
Du kan også gøre det at I skiftes til at gøre nogle ting. Det kunne være at bygge med klodser. Det kan I også godt gøre i sofaen, så du ikke behøver være på gulvet hele tiden. Vis hende hvordan og lad hende forsøge, på den måde lærer hun også selv at gøre nogle ting.
Tag hende også med i de dagligdags gøremål. Hun kan godt være med til at lægge snavsetøj i maskinen og tage det rene ud, hun kan række dig klemmerne, når det skal sættes op, hun kan hjælpe dig med at tørre støv af, dække bord osv. I takt med at hun bliver ældre vil hun naturligt bedre kunne, men hun begynder så småt at kunne gøre lidt sammen med mor. Så selvom tingene vil tage lidt længere tid, så er det en god idé at medinddrage hende - så slår du to fluer med et smæk - du får lavet noget og I er sammen.
Håber det kan hjælpe dig lidt videre. Som du selv skriver, så er det jo en overgang. Far skal naturligvis blive ved med at tilbyde sin hjælp og det skal ikke bare være dig som automatisk tager over hele tiden. Bliver hun sur, så er der intet i vejen for at far en gang imellem bekræfter hende i "Du vil bare så gerne have mor, men nu hjælper far dig", så hører hun at far har forstået hvad hun vil og lærer samtidig også at far gerne vil hende.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor

