Svar: Søvnrytme, mad og udvikling
Kære Mette
Tak for dit brev. Jeg kan godt fornemme at I har haft det hårdt især i starten. Din lille pige har grædt meget og måske er det en af de faktorer, som har spillet ind på at du har udviklet en fødselsdepression. Der er dog tit mange årsager og nogle gange finder man ikke helt ud af, hvorfor kvinder pludselig får det, som dig. Du er dog ikke den eneste. 1 ud af 10 kvinder oplever at få en depression i forbindelse med fødslen.
At have skyldfølelse og at tvivle på om man er god nok som mor, hører med til at have en depression. Men ud fra din beskrivelse, så lyder det bestemt ikke som om at du har grund til at have dårlig samvittighed. Din lille pige lyder til at være rigtig fint med og som en pige der er godt gang i.
Det lyder dog som en rigtig god idé at du begynder at få lidt struktur på dagen. Det vil være rart for dig, hvis du bed nogenlunde hvornår din datter sover, så du også kan have lidt tid til dig selv.
Når man er 6 mdr. gammel, så har man ofte behov for at sove 2 gange dagligt. Det vil sige en lur om formiddagen og en lur over middag. Ofte sover børnene ikke så længe om formiddagen, måske kun 45 minutter, men så kan de tilgengæld sove et par timer om eftermiddagen. Nogle børn gør det naturligvis også anderledes. I må prøve jer frem.
Jeres plan for dagen er umiddelbart fint ud, hvad angår tilbud af mælk og skemad. Mange børn er omkring 7 mdr før de kan spise 3-4 måltider skemad. Og da din datter spiser store mængder, kan det godt være at de to måltider skemad er godt for hende den næste månedstid. Et mælkeindtag på 750ml som hun ca får nu er meget passende for hendes alder.
Det ville derfor passe rigtig fint ind i planen, hvis du kunne få hende til at sove formiddagslur efter hun har spist grød om formiddagen. Når hun så vågner, så kan I lege lidt, pusle hende osv. så kan hun få en flaske og så kan hun blive puttet igen f.eks. kl 13. Når hun så vågner om eftermiddagen, så kan du give hende ...
... grøntsagsmos.
Det er helt fantastisk at hun sover så godt om natten - 7, 9, 13 - lad os krydse fingre for at hun bliver ved med det:o)
Du skal ikke være bekymret for hendes udvikling, hun lyder til at være rigtig fint med motorisk. Det er stadig vigtigt at lægge hende på maven dagligt. Hvis hun ikke så gerne vil det, så prøv at lægge en lille pude ind under hendes brystkasse, så hun bliver løftet lidt op. Prøv også at have et spejl foran hende, så hun kan se sig selv. Du må gerne hjælpe hende med at trille omkring.
Du fortæller at hun falder til siden og forover, når hun sidder i den høje stol. Det lyder umiddelbart som om hun ikke er helt klar til at sidde der endnu. Det kan dog også være fordi sædet på stolen er meget glat eller at stolen er bred i forhold til hendes lille krop. Der er meget forskel på høje stole. Måske kunne du prøve at komme et "skridsikkert underlag" på stolen. I større supermarkeder og hos visse isenkræmmere kan man købe "skridsikre underlag" i en rulle.
Lad hende sidde i stolen i ca 10 minutter, ellers bør hun være på gulvet, da det er der, hun får styrke i ryggen til at kunne sidde.
Og med hensyn til kosten, så er en normal portion mellem 1-2 dl. Hvis din datter kan spise meget mere end dette, så kan det være en god idé at give hende 3 gange dagligt, så hun får mindre mængde hver gang. Du skal ikke bare lade hende spise uhæmmet, lad hende supplere med mælk ved siden af, hvis hun kan klare mere.
Hun vil have behov for mme til hun er 1 år. Det sikrer hendes jernbehov, hvis hun får min 400ml mme dagligt. Først når hun er 9 mdr gammel, kan hun begynde at få større mængder komælk, dvs. sødmælk og måske lidt tykmælk. Du må god godt allerede nu begynde at give hende en lille smule sødmælk, men det er meget lidt. Det handler om at hun kan spise det samme som dig. Hvis du f.eks. laver kartoffelmos på sødmælk, så kan I begge spise det samme.
Håber jeg kom igennem det hele. Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

