Brev:
Mad 6 måneder - nervøs for at det sætter sig fast i halsen

Hej Helen
Jeg har lige et par spørgsmål om mad. Jonas er nu blevet et halvt år og har det rigtig godt. Han kravler rundt for fuld skrald. Han får tre måltider om dagen og MME ved siden af. Dog synes jeg, at jeg har lidt problemer med at få ham til at spise morgenmad.
Vores madplan ser således ud:
Står op kl. 05.30-06.00. Får her en lille ammetår.
Kl. 06.30-06.45 spiser vi morgenmad og han får havregrød blandet med banan, da han ellers ikke vil spise det. Får vand til.
Får efterfølgende en flaske, 200 ml.
08.30-09.00 bliver han puttet og sover 1-2 timer.
Får flaske når han står op, 250 ml.
11.30-12.00 spiser vi frokost, her får han mannagrød, eller hvedegrød. Vil igen prøve med øllebrød, da det for nylig ikke var nogen succes. Får vand til.
13.00-14.00 puttes til eftermiddag, og sover 1-2 timer.
Får flaske når han står op 250 ml.
17.00 spiser vi til aften. Får kartoffelmos med forskellige grøntsager i. Får vand til. Skal nu til at introducere for kød og fisk.
18.30 er det tid til at putte og han får 250 ml. og sover fra ca kl. 19.00 til næste morgen kl. 05.30-06.00.
Jeg ...
... synes ikke at Jonas spiser særligt meget morgenmad da det er som om han ved at han får flaske, og hellere foretrækker den. Hvis jeg nu bytter om på flaske og grød er han jo for mæt til at spise grød.
Fra i dag skal vi alle ud ad døren kl. 07.45 (skole, arbejde og dagpleje), og jeg vil jo gerne have at han er mæt, når han kommer i dagpleje. Hvad tænker du om vores madplan? Skal vi gøre noget anderledes?
En anden ting er at jeg kan se på din hjemmeside, at det er nu at Jonas må begynde at have lidt mad i hånden, når han spiser. Problemet (for mig) med de ting du anbefaler som f.eks agurk, brødskorpe, og gulerod er, at Jonas har 6 tænder som er vokset helt ud. Det er nogle ordentlige bidder han så kan tage, og jeg er nervøs for at det sætter sig fast i halsen. Jeg ved ikke engang hvad jeg skal gøre hvis dette sker.
Kan du anbefale andre ting han kan sidde med eller skal jeg bare stole på at det nok skal gå? Han er selvfølgelig altid under opsyn, men derfor kan maden jo godt sætter sig fast alligevel.
En sidste ting: Hvad for noget fisk må han få nu?
Venlige hilsner fra
Maria
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.