Svar: Ændret afføring
Hej Bettina
Umiddelbart behøver du ikke være urolig. Det er sådan at børns tarmsystem ændrer sig løbende og det er helt normalt at der begynder at gå længere tid imellem afføringerne, når barnet er nogle måneder gammel. Det er som regel mellem 2 og 3 måneder at der rigtigt begynder at ske en forskel.
Det er også sådan at børn som bliver ammet, ofte optager modermælken rigtig godt. Modermælk indeholder ikke ret mange affaldsstoffer og optages derfor fuldt. Hvor modermælkserstatning indeholder mange affaldsstoffer, hvorfor børn som udelukkende ernæres med mme, bør have afføring ca 1 gang i døgnet.
Nogle børn trives rigtig godt med afføring 1 gang om ugen, hos andre kan der gå 10 dage imellem uden det har betydning. Der er dog også børn, som ikke har det godt med at der går sålænge imellem deres afføringer og her ...
... kan man være nødt til at behandle med lidt laktulose - også selvom det er børn som ammes.
Du skal derfor vurdere ud fra hvordan din datter har det. Hvis hun virker glad og tilfreds, og afføringen (når den kommer) virker til at komme af med, så er det okay. Men hvis din datter virker til at have ondt i maven, mangler lyst til at spise og generelt virker lidt pjevset, samtidig med at afføringen er rigtig svær at komme af med og hun virker forpint, - så giv hende laktulose.
Laktulose kan købes i håndkøb. Du må gerne give 1 ml pr kg hun vejer. Prøv med 1 gang dagligt eller del portionen i 2 og giv så 1 portion 2 gange dagligt.
Hvis dette ikke er nok, så skal du drøfte det med lægen. Kommer afføringen ikke inden for et par dage, så synes jeg også du skal drøfte det med lægen.
Fortsat held og lykke med dem begge:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

