Svar: Luft i maven 1 måned
Kære Ditte
Det er sådan at børn skifter søvnfaser meget hyppigt og de sover ikke tungt på samme måde som vi voksne. I en stor del af børns søvn vil børn lave lyde, de både klynker, smasker, sutter, søger, grøder lidt og virker generelt meget urolige. Man ved at også helt små børn har meget drømmeaktivitet og derfor er det naturligt at små børn virker meget urolige, når de sover.
Det lyder som dette, når du beskriver din dreng. Det lyder ikke som om han græder hjertesskærende, som om han har ondt, men mere som om han generelt sover meget uroligt og med mange lyde - er det rigtigt?
De meget omsorgsfulde forældre reagerer meget hurtigt på disse lyde, for det lyder jo også som om han er sulten eller har brug for at blive taget op. Det er dog ikke altid tilfældet. Nogle gange skal man ikke tage barnet op, men bare lægge en beroligende hånd på kroppen og kærtegne barnet forsigtigt. På den måde kan man hjælpe barnet med at sove videre og komme videre til næste søvnfase.
Nogle gange hjælper det også at give barnet en sut. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og kan dermed hjælpen luften i maven videre på vej.
Mange børn har svært ved at bøvse og slår i stedet flere prutter. Hvis størstedelen af luften skal igennem tarmsystemet, så kan det godt give lidt mavekneb og det er noget de vokser fra, som du selv er inde på. Det er dog ofte også sådan, at hvis ikke der er kommet en bøvs efter 5-8 minutter, så kommer den ikke. Så kan du ligeså godt putte din dreng og så vil han højst sandsynligt begynde at røre på sig, lave smaskelyde osv. ca ...
... 45 minutter efter. Her har luften så fundet ved, så du tager ham op, han bøvser og så putter du ham igen med en sut.
Nogle børn har også en meget udtalt faldrefleks og spjætter voldsomt med arme og ben lige når de er ved at skifte søvnfase. Det er lidt ligesom du kender fra dig selv, hvor man føler man er ved at falde i et hul, men ud kender fornemmelsen og kan sove videre. Det lille barn vågner af det og begynder at græde.
For at undgå at dette sker kan det være en god idé at svøbe barnet. Det at blive svøbt er med til at samle barnet og hjælpe barnet til at finde ro. Der er netop kommet en bog som hedder "svøb dit barn" - du finder den i min bogguide.
Det er rigtig fint at du forsøger at supplere amning med mme, så du er sikker på at han ikke er sulten. Det lyder således som om at han får hvad han kan spise. Hvis han tager godt på, så kan du prøve at give ham en lille smule kogt vand med lidt sukker. Hvis han har ondt i maven, så kan det nogle gange hjælpe. Det skal ikke være ret meget, måske bare 10-20ml, når intet andet virker.
Giv ham også lidt mavemassage og hjælp ham ved at cykle med benene og henholdsvis bøje og strække hans ben. Du kan også lave et lunt omslag og lægge om hans mave. Stryg evt. en stofble varm og kom den rundt om maven, det kan få tarmene til at slappe lidt af.
Det anbefales faktisk at skolde flasker efter vask i opvaskemaskine, fordi der kan sidde sæberester, som man skal være sikker på kommer af. Læs evt. "Når du giver dit barn flaske", som du finder i min artikelsamling.
Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

