Annonce

Annonce

Brev:

Stor og umættelig dreng med søvnproblemer


16. november 2003

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Stor og umættelig dreng med søvnproblemer

Vores søn på 2 måneder var allerede ved fødslen en stor dreng, som vejede 4,5 kilo og var 56 cm lang. Han har siden forøget sin vægt til omkring 8,5 kilo og længden til ca. 64 cm. Han er generelt en glad og meget aktiv og "vågen" dreng. Dog volder følgende os en del kvaler:

Indtil for et par uger siden ammede jeg ham hele natten igennem, hvilket til sidst blev helt uudholdeligt, da han vågnede og ville have mad med kun 1-1½ times mellemrum. Derefter tog vi "en kold tyrker" og vænnede ham fra natteamningerne - med stort held i godt en uge. I den periode sov han i ca. 7 timer uden mad, hvor han blot vågnede et par gange og skulle have sutten for at sove videre.

Men nu er vi tilbage ved natteroderiet igen: Jeg giver ham en stor ammetår ved 22-23 tiden, når jeg selv går i seng, og derefter sover han kun ca. 1½ time, før han vågner igen. Vi har forsøgt - som tidligere - at give ham sutten, men det er tilsyneladende ikke nok længere.

Jeg vil meget nødig tilbage til de hyppige natteamninger, da det var meget opslidende, dels psykisk og dels for mine brystvorter, som konstant blev slidt i stykker og var meget ømme.

Nu får vi - og han - en meget afbrudt nattesøvn, hvor han vågner og græder og får sutten ca. hver time, og det ender som regel med, at ...


Annonce

... jeg må amme ham et par gange bare for at få lidt fred.

Om dagen sover han relativt meget: Som regel mellem 2 og 3 timer i barnevognen om formiddagen/midt på dagen og også ofte 2-3 timer sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Ofte lykkes det os først at få ham til at falde i søvn, når han er blevet "overtræt" og umulig ved 17-18 tiden, og hvis han så sover 2-3 timer, vågner han jo først, når han vel egentlig burde blive lagt i seng?

Jeg ammer ham ca. hver 3. time hele dagen igennem.

Jeg har i de sidste par dage forsøgt mig med at give ham en flaske med 200 ml Allomin + amning som sengetidsmåltid for at se, om det kunne tilfredsstille hans tilsyneladende umættelige appetit - desværre uden held. Det virker som om, at han aldrig bliver rigtig mæt og tilfreds, uanset hvor meget jeg fylder på ham. Til gengæld er han begyndt at gylpe meget både om dagen og især også om natten, hvor jeg ofte må skifte hans hovedunderlag flere gange, når det er helt gennemvædet af gylp. Får han for meget mad - og risikerer vi, at han bliver alt for tyk? Og hvordan hjælper vi ham til at få en bedre og mere tilfredsstillende soverytme både dag og nat?

Forslag til et passende søvn- og amningsmønster døgnet igennem udbedes!

På forhånd tak!

Den trætte moder :-)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce