Annonce

Annonce

Svar: Afviser brystet og flasken


14. august 2006

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor til præmatur pige

De fleste børn vil på et tidspunkt selv begynde at sige amningen fra. Det er mit helt klare indtryk at dette sker for de fleste mellem 9-10 mdr´s alderen. Hos nogle lidt før, andre lidt senere.

Det er naturligvis bedst, hvis barnet begynder at sige fra, når det kan finde ud af at tage sit behov via kop og så er det også altid rarest, hvis mor og barn er enige om at nu er det slut:o)

Din datter er nu 8 mdr. Du må gerne vedblive at amme hende, men lad være med at gøre det til en kamp. Nogle gange hjælper det at lægge sig med hende, på samme måde som du sikkert gør om morgenen. Det kan nogle gange hjælpe midt på dagen eller om aftenen. Det kan du forsøge. Vedbliv at amme om morgenen, når hun vil det.

Man siger normalt, at først efter 9 mdr´s alderen bør komælk udgøre en større del af barnets mælkeindtag. Da din datter fortsat får mælk hos dig og også tager nogle dl. mme, så synes jeg ikke der er problemer i at du giver hende en portion tykmælk eller A38 (3,5%) om eftermiddagen. Du kan komme lidt frugtmos på, det kan mange børn rigtig godt lide. Selvom hun er født før tid, så synes jeg det er okay. Du skal bare være opmærksom på at hendes indtag af komælksprodukter ikke må overstige hendes indtag af modermælk/modermælkserstatning.

I takt med at hun ikke længere får så meget mælk hos dig, så bliver hun også bedre og bedre til at drikke mælk af kop. ...


Annonce

... Fortsæt med at give hende mme her, så kommer komælksprodukterne ikke til at fylde for meget.

I løbet af en månedstid vil hun også kunne begynde at spise rugbrødshapsere og mere mad i stykker og hun vil således også kunne får ost af forskellig slags. Det indeholder også kalk og kan derfor godt tælle lidt med i regnskabet.

Din datter behøver ikke flasken med den alder hun har. Det er okay at hun fravælger denne. Hun behøver heller ikke tud på koppen, men må meget gerne drikke af et almindeligt lille glas eller kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du kan lave grøden på ren mælk, hvis du gerne vil have mere mælk i hende, og gør det til en vane også at hælde mælk på grøden. Mange børn kan f.eks. også godt lide at få en gammeldags portion frugtgrød med mælk.

En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen: Ammes
Morgen: Havregrød + mme i kop
Sove formiddagslur
Efter lur til bydes evt lidt frugtmos med mme, vand af kop
Frokost: Grød eller grøntsagsmos mme i kop. Her kan hun snart begynde at få lidt rugbrødshapsere ved siden af sin grøntsagsmos.
Sove middagslur
Efter lur: En lille portion A38/tykmælk med lidt frugtmos, måske lidt rugbrødsdrys
Sen eftermiddag: powernapper måske
Aften: Kartoffel/grøntsagsmos, mere og mere af jeres mad. Evt. en portion frugtgrød med mælk til dessert.
Ca kl 20: En kop lun mælk og derefter.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce