Annonce

Annonce

Svar: Endnu et spørgsmål om kost


14. august 2006

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Malthes mor

Tak for dine roser, det var sødt af dig:o)

Min umiddelbare tanke er, at det egentlig ikke er så meget mælk Malthe får i løbet af dagen. Jeg tror derfor at drengen er reelt tørstig, når han vågner om natten.

Derfor vil jeg foreslå dig at du prøver at tilbyde ham mere mælk i løbet af dagen. Hvis du ikke ønsker at amme, så må det være på flaske. Han er for lille til at kunne tage sit behov af en kop.

Jeg tænker om det ikke er muligt at give ham en flaske om formiddagen efter grøden kl. 9, så han får både grød og mme af sove på, når han skal have sin formiddagslur. Så sover han måske også bedre og vil ikke længere virke så pjevset:o)

Dernæst tænker jeg at du skal prøve at give ham en flaske inden du selv går i seng. Han skal være betydeligt ældre før du kan regne med at du kan putte ham kl. 20 og han så kan sove til næste morgen. At sove igennem i hans alder er faktisk at sove fra kl. 23 til kl. 5-6 stykker om morgenen. Og det kan I sagtens opnå:o) På den måde ville du jo også få mellem 5 og 7 timers sammenhængende søvn og det er da guld værd:o)

Jeg tror det vil blive for meget hvis du giver vælling både kl. 19.30 og kl 23, men du kan give vælling den ene gang og almindelig modermælkserstatning den anden gang.

Og så til dine spørgsmål, som jeg vil prøve at besvare i den rækkefølge de kommer.

Ja det vil være naturligt at du mætter ham mere til natten ved både at give ham mælk, når han puttes og mælk, når du selv går i seng.

Din dreng kender godt duften af mor og derfor vil han også søge brystet, hvis han ligger i nærheden af brystet. Prøv derfor at putte ham i hans egen seng. Han må gerne være i soveværelset lidt endnu, men helst sove i egen seng.

I forhold til din drengs alder, så er tilbudet i kosten fint. Du kan evt. forsøge med 2 gange grøntsagsmos i stedet for 2 gange grød, men det er okay.

Efter 6 mdr´s alderen siger man at børn ernæringsmæssigt ikke længere har behov for mælk om natten, men de kan godt være tørstige. Her kan du tilbyde vand i tidsrummet 24-05. Ellers er det okay at han får mælk.

Det er normalt for den alder Mathias har nu, at han sover ca 3 lure i løbet af dagen. I takt med at han bliver ældre, måske allerede i løbet af den næste månedstid, vil du opleve at han kan nøjes med to lure dagligt. Han får således lidt længere vågentid imellem sine lure, men vil sammenlagt fortsat have behov for en del sammenhængende timer. Gennemsnitligt 3-4 timer middagslur sammenlagt dagligt.

Din mælkemængde nedsættes ...


Annonce

... automatisk jo mindre du ammer. Det vil sige at jo mindre din dreng kommer til brystet, jo mindre mælk. Jo mere du erstatter en amning med flaske, jo mindre mælk. Det plejer at gå helt af sig selv, men du skal naturligvis være opmærksom på, hvis brystet er fyldt og ikke bliver tømt. Så er det vigtigt at du får din dreng lagt til. Ellers kan du riskere at få en brystbetændelse. Må jeg i øvrigt spørge, hvorfor du ønsker at stoppe amning? - bare nysgerrig:o)

I stedet for amning skal din dreng tilbydes flaske. Han skal være betydeligt ældre før han er i stand til at drikke sit behov af en kop. Han har stadigvæk brug for måske mellem 750-1000ml mælk dagligt. Han er jo ikke så gammel:o)

Den hårde mave skyldes sandsynligvis manglende væske. Prøv derfor at få mere mælk i ham og giv ham også gerne vand. Det kan også hjælpe på maven ikke at give for meget grød, men prøve at variere lidt med grøntsagsmos ind imellem, således at han f.eks. får grød om morgenen og grøntsagsmos til frokost og til aften.

Frugtmos og sveskemos er udmærket til at holde lidt gang i maven, det skal du ikke være bekymret over at give ham. Får han meget forstoppelse må han få noget laktulose, men prøv i første omgang med ekstra væske.

Vandet du giver ham af kop behøver ikke længere at blive kogt. Det er kun hvis man har privat vandboring at der er specielle regler. Ellers må du gerne give din dreng vand fra hanen, med den alder han har nu.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis din dreng får min 400ml jernberiget mme dagligt (vælling tæller med), så er hans jernbehov dækket. Hvis man ammer og hvis barnet ikke når op på 400ml mme, så skal man give jern fra 6 mdr og frem mod 1 år. Det lyder umiddelbart som om at du ikke behøver give jern, da din dreng jo kan drikke sit behov via mme på flaske.

Med hensyn til grøntsagsmos, så må du give ham næsten alt med den alder han har. Ligeså snart han er 6 mdr gammel, kan han også begynde at få lidt kogt kød og fisk i mosen.

Grøntsagsmos kan laves af stort set alle grøntsager og du kan nu begynde at variere rigtig meget. Ideer til grøntsager er rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, porrer, grønkål, tomater uden skræl, agurk, avocado mv. Du skal være opmærksom på at spinat, fennikel, rødbede og selleri indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men det bør ikke udgøre mere end 1/10 af en portion.

Og til sidst... Med hensyn til at sove på eget værelse, ja så kan det godt hjælpe jer til at komme væk fra den midterste natamning:o)

Rigtig meget held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce