Svar: Pludselig opstået natteroderi - 10 mdr.
Kære Camilla
Der kan være rigtig mange årsager til at børn begynder at vågne om natten, efter ellers at have sovet igennem. Og de overvejelser du har er rigtigt gode, og alle årsager kunne gøre sig gældende.
Min umiddelbare tanke er dog nok at det måske handler lidt om at han motorisk ikke kun øver sig om dagen, men også om natten. Oplever du at han ligger på alle fire, eller har fået rejst sig i en ubekvem stilling? Man ser nemlig tit at børn i den periode, hvor de begynder at bevæge sig mere ud i livet om dagen, også gør det om natten. De mestrer dog endnu ikke at få sig vendt eller lagt rigtigt og derfor vågner de og græder. Ofte kan det så hjælpe, hvis man kan få dem lagt godt tilrette igen og puttet på ny.
Nogle gange kan en kop med lidt lun mælk eller vand være bedre end flasken. Det er ikke i samme mængde og det kan være rart at få lidt at falde til ro på, når man vågner og er ked af det.
Du skal også overveje om det kan skyldes smerter. Det kan enten være smerter fra tænder, som bryder frem, eller smerter fra ørerne. Er det ørerne, så burde han dog også klage sig, når han sover om dagen.
Og så er der det med maden. En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Øllebrød/havregrød, mælk eller vand af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, banan eller anden frisk frugt, vand af kop
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, evt. frugt. Og gerne tilbehør af kogt gulerod, majs, ærter, peberfrugt mv. Vand eller mælk af kop
Eftermiddag: Tykmælk eller A38 med drys, frugtmos, friske bær. ½ bolle med smør, evt. lidt frisk frugt
Sen ...
... eftermiddag/før aftensmad: En lille tallerken med lidt forskelligt grønt, som til frokost (kogt gulerod, majs, ærter, peberfrugt). Vand af kop
Aften: Aftensmad som I andre spiser, naturligvis skåret i stykker som han kan spise. Evt. frugtgrød med mælk som dessert. Vand eller mælk af kop
Evt. flaske til natten.
Du beskriver at din dreng falder til ro, når du tager ham op og nærmest sover i dine arme. Kunne det lade sig gøre at du fik ham beroliget uden at tage ham op? Hvis han ligger langt ned i en barneseng med tremmer, kan det naturligvis være svært. Men måske kunne i prøve at lægge ham på madrassen på værelset. Hvis I, i stedet for at tage ham op, kunne få ham beroliget ved at lægge hænderne på ham og betrygge ham i at I er der for ham, uden at tage ham op, så ville det være rart for jer.
Jeg tænker at det helt bestemt er en periode. Samtidig har jeres dreng dog også en alder, hvor I skal passe på ikke at give ham vaner, som han bevidst så vil søge at beholde. En flaske midt om natten kan derfor være meget uhensigtsmæssig på sigt. Han glemmer ikke så let mere, men vil gerne søge det, som han føler tryghed og glæde ved og her er flasken et godt valg for ham. Vær derfor opmærksom på ikke at lade ham styre den, det er stadig jer.
Jeg håber at I kan bruge mine tanker lidt videre. Jeg tænker at planen for dagen kan give jer et overblik over, hvorvidt jeres dreng får nok at spise og drikke. Derudover må I overveje smerter og så naturligvis prøve at få ham beroliget uden at skabe nye vaner, som vil være svære at komme af med igen.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

