Svar: Småtspisende, diarré og hvad med grød ?
Kære M
Det gør mig ondt at høre at din lille datter er blevet syg og har skulle alle de undersøgelser igennem. Selvom man ved hvorfor de undersøger og tager prøver og ved at det er vigtigt, så gør det altid ondt i hjertet på forældrene:o)
Med hensyn til din datter mælkemåltider, så tænker jeg at det er vigtigt at hun ikke slatspiser, men at du prøver at holde fast i lidt mere faste tider for spisning. Hvis hun hele tiden får lidt, så oplever hun jo heller ikke at være rigtigt sulten og det er vigtigt for hendes interesse for grøden.
Jeg synes derfor godt at der kan gå 3-4 timer imellem hendes tilbud af flasker og sover hun 5 timer om natten eller mere, så er det også okay. Du skal bare sikre dig at hun får mindst 5-6 flasker i løbet af et døgn.
Jeg synes derfor til en hvis grænse at du skal prøve at lade hende selv melde sig. Men du skal også være bevidst om at hun måske netop ikke har særlig meget lyst til mad i øjeblikket og derfor må du også nøde hende lidt ind imellem.
Prøv med en portion grød og lad den blive efterfulgt at en flaske, eller tænk modsat og prøv at give hende flasken, når hun har sovet og ikke før.
Du skriver at din datter er ca 5 mdr. Det er derfor nok begrænset, hvad du kan give ...
... hende som skemad. Jeg synes dog du skulle prøve at tale med lægerne på sygehuset om, hvorvidt du kan prøve med lidt havregrød eller måske en lille smule A38 (acidophilus) for at se om det kunne stabilisere lidt i maven. Måske har de også en anden idé til nogle mælkesyrebakterier, som hun kunne indtage.
Ellers er risgrøden fin at forsøge med, du kan også prøve med hirsegrød. Grøntsagsmos kan også være et forsøg værd, prøv med de lidt mildere grøntsager til at begynde med som kartoffel, gulerod, majs, squash, blomkål og måske lidt avocado.
Det er rigtigt at det skal være en balance, hvor du må tilbyde og forsøge at nøde lidt, men heller ikke presse for meget. Det er bestemt ikke nemt. Men I følges jo af lægerne og hvis hun ikke spiser, så må de vurdere, hvad de vil gøre ved det og de må også vurdere og drøfte med dig, hvor lang tid, der må gå.
Det gør ikke så meget at hun ikke er interesseret i vand. Man kan sige at lidt kogt vand måske kunne være rart for hendes tarme, men det er jo også vigtigt at hun får noget med næring i. Så hvis mælken er det hun helst drikker, så er det okay. Det er jo det bedste for hende så længe hun ikke er ældre.
Rigtig god bedring med hende, jeg håber at I finder ud af noget:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

