Svar: Urolige nætter - 9 mdr
Kære Idas mor
Dejligt at høre at det nu går lidt bedre med at spise - så er der da lyspunkter:)
Det er meget meget vigtigt at du får lov til at sove en nat. Måske skulle du give dig den frihed at tage af sted og opleve en nat sammen med far et eller andet sted. Bare være sammen jer to voksne, som et par. Enten bare sove, eller også bare snakke, men bare jer to. Trænger du ikke til at komme lidt væk?
Jeg ved fra dine tidligere breve at du gør dig rigtigt mange gode overvejelser og jeg er slet ikke i tvivl om at du vil din datter det bedste, men du skal også tænke på dig selv. Og du er altså en god mor, selvom du lader Ida passe en nat. Måske bliver du en bedre mor:)
Har I ikke nogle bedsteforældre eller en nær ven, som kunne passe Ida? Jeg ved godt du tænker at det da aldrig kunne gå, så får hun ikke noget at spise, så vil hun græde og så vil den der passer hende ikke få lukket et øje hele natten - men det er der altså ingen af dem der dør af! :o)
Måske vil det at en anden udefra kom til, være med til at ændre på tingene. Og jeg ved godt at man skal tage hensyn og finde det rigtige tidspunkt. Men man skal altså også tage hensyn ...
... til mor og du er der, hvor du snart ikke kan klare mere og det duer ikke.
Jeg synes derfor I skal prøve at flytte Ida til eget værelse og så lade far tage tørnen om natten. Udnyt at det nu er weekend og far måske derfor er hjemme og bedre kan klare det. Bliv enige om at det er far som står op og give vand og du bliver liggende og sover med god samvittighed.
Så kan du tage dig af lillepigen om dagen, hvor far så kan tage en blunder på sofaen og få fornyede kræfter til næste nat.
Skriv ned allered i nat, hvad tid hun vågner, hvad far gør og hvornår hun sover. Det vil hjælpe jer til at danne et overblik over om der er en fremgang. Ofte føles det som om at alle nætter er ens og hun græder hele natten - men det gør hun måske slet ikke. Når der pludselig kommer tider på, så kan I måske se at hun faktisk meldte sig en time senere den anden nat og at hun den tredie nat faktisk faldt hurtigere i søvn end de øvrige nætter. Som regel ser man en ændring efter 3 nætter, ikke at hun sover natten igennem her, men I vil sandsynligvis kunne se en ændring.
Jeg synes I skal kaste jer ud i projekt "sov godt". Rigtig meget held og lykke. Knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

