Brev:
6 mdr. og natamning

Kære Helen
Jeg tillader mig at skrive igen, da vi stadig har problem med Christians natteamning og det bliver ikke bedre, trods at han spiser mere og mere "rigtigt mad" i løbet af dagen, samtidig med at jeg stadig ammer ham.
Vores dag ser således ud:
Christian vågner kl. 6.30 – 7.30 og bliver ammet. Herefter er han meget aktiv, indtil han tager en lille lur efter at have været vågen 1-1½ time. Ofte ammer jeg ham for at få ham til at lukke øjnene, men der skal desværre gråd til før han overgiver sig. Han falder i søvn efter have grædt i et par minutter (men det føles altså også bare utrolig længe, mens man ligger og beroliger ham) i mine arme og sover ca. 40 min. til 1 time.
Når han vågner igen, så leger vi lidt og derefter får han majs- eller risgrød til frokost og vand af kop. Bagefter ammer jeg.
Så er kl. ved at være 13 og han bliver træt igen. Nogle gange kan jeg amme ham i søvn, men ofte må jeg lægge mig med ham, og han græder igen lidt inden han falder i søvn. Jeg er så ked af at han græder, når han skal sove, men han vil slet ikke overgive sig, og hvis ikke jeg "griber ind" og lægger mig med ham, så bliver han så overtræt, at han er endnu sværere at få til at sove og gråden bliver værre og mere langtrukken.
Hans middagslur varer normalt 1 time og herefter ammer jeg igen. I løbet af eftermiddagen får han frugtmos og vand af kop efterfulgt af amning, i det omfang han har behov.
Omkring kl. 17 er han træt igen, og der tager han ofte en lur på 30 - 40 min.
Ca. 18.30 spiser vi til aften, og der får han grøntsagsmos og vand af kop igen efterfulgt af amning.
Herefter starter godnat-ritualet med bad og nedgearing. Det nye, gode og positive er, at han ikke længere holder sig vågen til kl. 22 men nu falder i søvn kl. 19.30 – 20. Igen må han hjælpes til at falde i søvn i mine arme, og vi slipper desværre heller ikke for gråd i den forbindelse.
Når vi selv går i seng ca. kl. 22.30 ammer jeg Christian mens han sover, og derefter kommer han over i sin egen seng. Dette er uden ...
... problemer, og han græder heller ikke i forbindelse med at skulle sove igen efter natamningerne, som han desværre har med korte intervaller. Han vågner og vil ammes igen ca. kl. 1.30, 3.30, 5.30 og her har jeg indimellem også været oppe og give sut flere gange, men til sidst må der bryst til. Min mand har prøvet at tage ham for at få ham til at sove igen, men så bliver Christian helt hysterisk og falder kun til ro, når jeg ammer.
Der er ikke den store forskel om han sover i vores seng eller sin egen – han vil ammes lige meget.
Christian bliver 6 mdr. på tirsdag (og er 65 cm og vejer 7.300 g), og skulle vel så ikke have samme behov for mælk om natten længere? Eller er der nogle som har? Og spiller det ind, at han blev taget ved kejsersnit 2 uger før termin og derfor har brug for natamning længere?
Vi er utrolig glade for vores meget aktive og temperamentsfulde dreng, men det her natteroderi er ved at blive for meget…
Desuden er jeg lidt bekymret, fordi jeg kun kan få ham til at sove enten ved brystet eller ved at lægge med ham i mine arme for at falde i søvn. Er det naturligt eller vil vi få problemer langt ude i fremtiden med den fremgangsmåde?
Problemet er bare, at der ikke er andet, der virker – jo autostolen i bilen, men vi kan jo ikke køre rundt hver gang han skal sove.
Jeg synes ellers at vi er to fornuftige og velfungerende voksne, som giver masser af kærlighed, omsorg og udfordringer til vores lille søn, men det med søvnen står vi magtesløse overfor og synes faktisk vi har prøvet alt. Der er da også forbedringer, som er kommet over lang tid (kortere grådperioder og tidligere søvn om aftenen).
Et spørgsmål – kan vælling være løsningen om aftenen eller er dette en dårlig idé? Vores egen sundhedsplejerske anbefaler ikke dette, men kan det skade nu, hvor han er ved at være ½ år? Eller er det en dårlig idé eller er der andet som er bedre? Han vil ikke tage sutteflaske...
Håber du kan komme med lidt forslag til at ændre ovenstående.
Kærlig hilsen
Christians forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer