Annonce

Annonce

Svar: Grød og amning ift. for tidlig født..fortsat


19. november 2003

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Annemor

Børn kan vise at de har behov for mad på flere måder og det med at vågne om natten kan godt være et tegn på at barnet har behov for lidt ekstra, så jeg er enig med din sundhedsplejerske.

Det er naturligt at et barn, der er på din datters alder, vil spytte skemaden ud. Hun skal lige lære teknikken med at holde maden i munden og føre den over i svælget og synke. Det er helt anderledes at spise skemad i forhold til at få bryst/flaske. Det at noget af maden ryger ud igen, betyder derfor ikke at hun ikke kan lide det, eller ikke har lyst, men at hun lige skal lære.

Jeg synes bestemt ikke at du skal holde op med at give skemad. Det går jo fint og din datter trives med det. Det er flot at hun har taget så fint på i vægt. Så fortsæt du som hidtil.

Det er meget normalt at kvinder taber håret i forbindelse med amning. Ofte er det omkring 4 mdr´s alderen at håret ryger af og det kan virke meget voldsomt. Jeg plejer at anbefale ...


Annonce

... B-vitamin, som du jo allerede tager. Men tag det roligt, håret skal nok komme igen.

Med hensyn til tilberedning af mad, så bør mælken varmes. Det er ikke hensigtsmæssigt at maden opblandes med køleskabskold mælk. Hvis du lige netop har malket ud, så er mælken 37 grader og det er fint at blande dette direkte i grøden, men bruger du erstatning eller modermælk som er koldt, så synes jeg at du lige skal lune det lidt, så hun ikke får serveret kold mad.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Der er forskel på om man selv laver grøden fra bunden eller køber grødprodukter, hvor mælken skal blandes sammen med pulver. Hvis man køber det industrifremstillet grød, så er det nemmeste og hurtigste nok at vælge et produkt, hvor man varmer mælken op (ca 40 grader) og drysser pulveret i til rette konsistens er nået.

Vær i øvrigt opmærksom på at modermælk godt kan gøre grøden tynd (vandig) når det har stået lidt.

Håber du også kan bruge dette svar. Du er altid velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce