Svar: Jern i mme, gylp og fibre 6 måneder
Kære Mai
Det er korrekt at hvis din dreng får minimum 400ml mme dagligt, så får han dækket sit jernbehov. Allomin 2 er jernberiget - og vil således opfylde kravet for at kunne dække jernbehovet. Du skal dog lige være opmærksom på, at din dreng har behov for mere end 400ml mælk dagligt, når han ikke er ældre end han er. Du må meget gerne give ham f.eks. 750ml mme ud over skemaden, han tilbydes.
Med hensyn til gylp så er det naturligt at denne ser forskellig ud fra gang til gang. Det kommer lidt an på, hvad din dreng har spist og hvordan mælken er blevet fordøjet. Det behøver således ikke at betyde noget. Hvis du oplever at han virker sløj go du synes at han gylper unormalt meget, altså nærmest eksplosivt, så synes jeg du skal drøfte det med lægen.
Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med fibre. Din dreng skal som sådan ikke have speciel fiberrig kost og hele kerner bør han slet ikke få. Børn har ingen glæde af at få hele kerner, de kommer hele igennem tarmsystemet og får de for mange af dem, kan det faktisk give for løs afføring. Når du om et par måneder skal igang med rugbrødshapsere, bør du derfor vælge brød uden hele kerner.
Grøntsager og frugt indeholder også en del fibre og det er langt bedre at du begynder at give din søn flere forskellige typer grøntsagsmos med den alder han har, end at tænke i grødtyper og brød dagen igennem. Han må også meget gerne begynde at få lidt kogt kød og fisk.
Ideer til grøntsager er rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, porrer, grønkål, tomater uden skræl, agurk, avocado mv. ...
... Du skal være opmærksom på at spinat, fennikel, rødbede og selleri indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men det bør ikke udgøre mere end 1/10 af en portion.
Med hensyn til grød og brød, så kan du nu begynde at give din dreng mad, som indeholder mere gluten. Gluten findes i hvede, rug, byg og havre. Der er mest i hvede. Derfor kan du godt begynde at give ham lidt havregrød eller øllebrød og du må også godt give flerkornsgrød. Det du skal huske i forhold til grød, er at begrænse brugen af grød, som indeholder hvede, altså pga glutenindholdet.
Og som du allerede har forsøgt, så må du gerne begynde at give din dreng lidt at sidde med i hånden. Det kan være f.eks. en brødskorpe og også et stykke frugt. Du skal dog altid have ham under opsyn, hvis han sidder med noget, da han fortsat er så lille at det kan sætte sig fast i halsen.
Din dreng kan spise al slags frugt, frisk eller kogt. Frugten skal stadig moses. Bær og små bløde frugtstykker kan gives, når han kan tygge maden. Frugt kan bruges som mellemmåltid eller som dessert efter f.eks. en grøntsagsmos.
Det er i løbet af de næste to måneder at du begynder at gøre maden mindre og mindre findelt. Maden skal tage mere og mere udgangspunkt i det I andre spiser, så han stille og roligt lærer at spise det samme som jer. Først når han er 8-9 måneder gammel vil han kunne tygge, så du her kan servere rugbrødshapsere og måske pastaskruer. Indtil da er det stille og rolig tilvænning til fastere føde og mere familiemad.
Håber jeg fik skabt lidt overblik. Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

