Brev:
Ekstrem kræsen dreng på 8 mdr.

Kære netsundhedsplejerske
Min søn er netop blevet otte mdr. og jeg har et par spørgsmål vedr. kost. Han har aldrig været nogen storspiser og spiser max 8-10 teskefulde per måltid. Det kræver en del klovneri at få ham til at spise dem. Men han er en stor dreng på 80 cm og 12,5 kg. så jeg går ud fra at han alligevel får, hvad han skal bruge!
Mit problem er, at han er ekstremt kræsen. Han nægter at spise noget med den mindste struktur (klumper), han vil ikke have kartofler, øllebrød (heller ikke selvom det er sødet), blomkål - altså stort set alt sundt bliver afvist. Det eneste han godt kan lide er MME og en speciel slags frugtmos med æble, jordbær og fuldkorn (jeg blander så lidt ekstra fuldkornsgrød i).
En typisk maddag hos os ser sådan ud:
Morgen: grød lavet af 4-korns gryn med frugtmos + vand af kop
160 ml. MME
Frokost: ca. 8 teskefulde mos lavet af pasta/ris med grøntsager og kød + vand af kop
160 ml. MME
Eftermiddag: Evt. lidt frugtmos eller en kiks (men det er slet ikke hver dag han får det)
Aften: ca. 8 teskefulde grød (ris med banan, havre med æble....) + vand af kop
Jeg blander resten af grøden (lavet på en dl. vand) op med MME og hælder det i en flaske med en vællingsut. Nogle gange drikker ...
... han det, andre gange vil han ikke have det.
160 ml. MME
Inden vi går i seng får han en natflaske med 200 ml MME. Ellers får han ikke mad om natten. Han sover i sit eget værelse fra 19-6 (vågen et par gange hvor han får en sut eller bliver aet), og om dagen tager han to lure af ca. en times varighed hver.
Jeg synes jo, at det er meget lidt, han spiser, og han får jo heller ikke mere end lige dækket sit mælkebehov. Han vil meget gerne spise selv, men han samtidig slet ikke håndtere noget med klumper eller bidder. Han har ingen tænder og kaster simpelthen op, hvis han får noget klumpet i munden. Hvis jeg prøver at mose noget af vores mad (har sågar presset det gennem en tesi) og give ham det, ligner han en, der skal dø og sidder og gyser og ryster af væmmelse...
Jeg ved, at børn i ni-mdr. alderen skulle være på almindelig familiekost, men jeg kan slet ikke forestille mig, at det skulle blive tilfældet her. Jeg har gjort alt 'det rigtige' (ammet fuldt til 4½ mdr., startet med grøntsagsmos, siden grød, han har først smagt frugtmos som 6 mdr. gammel osv.), men jeg syntes alligevel det hele er gået i skuddermudder.
Håber du kan give mig nogle fif eller muntre mig lidt op.
Med venlig hilsen
Den fortvivlede mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to