Svar: Min søn stikker fingre i halsen
Kære bekymrede mor
Jeg har hørt om børn, som på samme måde som jeres dreng, kan finde på at fremprovokere en opkastning.
Det kan være svært at vide, hvorfor jeres dreng gør det. Det kan jo handle om at han undersøger og har fundet ud af, at denne opførsel skaber stor opmærksomhed og interesse fra jeres side.
I givet fald er det vigtigt, ikke at give det så meget opmærksomhed, at det sætter sig i ham som en bevidst vane. Så det bliver noget lyststyret som sætter sig i ham. Hvis du forstår hvad jeg mener. Børn kan godt gøre specielle ting ved middagsbordet, for at komme i centrum eller måske for at fjerne fokus fra noget andet som er svært (f.eks. hvis forældre har det svært sammen). Det kan således være en reaktion på mange ting.
Men det kan måske også skyldes, at han har svært ved ...
... at synke eller synes at fornemmelsen i halsen er ubehagelig. Kunne det tænkes at han havde lidt forstørrede mandler og polypper eller lignende, så var det måske en idé at få ham set af en øre-næse-halslæge.
Hvis det drejer sig om reflux, så kommer det normalt eksplosivt og behøver ikke blive fremprovokeret, som du beskriver det.
Prøv at lægge mærke til om der er en sammenhæng ved visse fødevare. Sker det f.eks. hvis han spiser havregrød eller sker det kun ved mad i stykker. Er der forskel på om det er rugbrød eller grøntsager, kød osv. Det kunne måske give et billede af om han havde svært ved at synke bestemte ting.
Nærmere kan jeg desværre ikke komme det. Finder du ud af noget videre, må du meget gerne skrive igen, så også jeg bliver lidt klogere.
Fortsat held og lykke med dem begge:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

