Brev:
Natte uro 7½ mdr

Kære Helen
Vores søn er nu blevet 7½ mdr. og han vokser sig dejlig stor og glad. Han vejer nu godt 11 kg og er ca. 77 cm lang. (V. fødslen ca. 3400 og 56 lang)
Han er en MEGET nysgerrig og aktiv dreng. Der er gang i ham hele tiden og han skal følge med i alt. Rent motorisk er han ret aktiv efterhånden. Han er begyndt at sidde selv, ”møver” sig fremad, triller og ruller. Lydene og stavelserne er også godt med. Derudover er han en utrolig sanselig dreng, som går helt i trance, hvis vi nusser ham på huden. Han nyder det virkelig og er i det på en måde, som jeg ikke har oplevet hos børn før. Han er ellers ikke den store hyggetrold, som gider at kramme og putte hos os.
Han siger ikke rigtig til, når han er sulten, så vi prøver at holde fast i nogle tider. Når madlavningen så er startet, så kan han godt begynde at brokke sig lidt.
Hans dagsrytme ser ud som følger:
Ca. kl.5: amning
Mellem 6-7: vågner og kommer i tøjet
Mellem 7-8: Morgenmad 1½-2 dl øllebrød eller havregrød + 1 dl vand af glas
Kl.9: ammes og puttes til formiddagslur – sover 1-2 timer
Kl.12: Frokost. Grønsagsmos m. kød eller fisk + 1 dl vand af glas
Mellem 13-14: ammes og puttes til eftermiddagslur – sover 1-2 timer
Mellem 15-16: Ammes + tygger i et stykke frugt f.eks. en æblebåd eller et stykke banan + evt. en brødskorpe (Kun til hygge og træning af tyggefunktion, da han ikke har tænder endnu)
Kl.18: Aftensmad. Grøntsagsmos m. kød/fisk. Tilbydes andre grøntsager end til frokost + 1 dl vand af glas
Kl.19: Fast putteritual med højtlæsning, sange og amning. Denne stund nyder han meget og følger meget med. Han falder som regel i søvn under amningen.
Mellem 22-23: Vågner han og ammes
Fra 23-5 vågner han ...
... en del gange, hvor vi som regel kan putte ham hurtigt igen. Han skal lige op på armen og så går der ikke lang tid før vi kan lægge ham igen. Det er nemmest når min mand tager ham. Ved disse opvågninger, falder han til ro og putter sig, for så igen at græde 2 min efter igen. Disse ture kan godt vare i 2 timer, hvor jeg så til sidst ammer ham, da han er så træt og slet ikke kan finde ro. Klokken er som regel ved at være 4-5 stykker. Jeg har prøvet dit råd med at tage ham fra brystet efter kort tid, men så bliver han gal og vågner endnu mere op.
Vi har tilbudt vand, som han af og til har taget, men uden en egentlig virkning.
Som vi ser ham, så er han inde i en periode, hvor der sker rigtig mange ting rent udviklingsmæssigt. Jeg har været vågen en del af gangene, hvor han vågner op. Det virker ikke som om, at opvågningen skyldes motorisk øvelse.
Måske er han i separationsfasen!?! Han er super god til at ligge på maven det meste af dagen, men han er her på det sidste blevet lidt mere nærhedssøgende. Han vil gerne op på armen eller at vi sidder på gulvet ved ham.
Har du nogle gode råd til vores nætter. Vi har ikke mulighed for at rykke ham ind i et andet værelse, hvis du tænker, at det er os der vækker ham.
Hvad tænker du om dagens måltider? Som du ved, har jeg haft meget store problemer med amningen, som virkelig var en kamp, der kostede mange mange tårer. Derudover bor vi pt. i en meget forurenet storby, så jeg vil egentlig gerne amme ham så meget som muligt. Altså med måde selvfølgelig. Hvis du mener, at han får for meget mælk fra mig, så må jeg jo trappe ned og få lidt andet ind i stedet :o)
Vi glæder os som altid til dit svar
Med venlig hilsen
Den trætte familie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.