Annonce

Annonce

Svar: 4 årig pige er bange for at lave på toilettet


27. august 2006

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære du

Jeg kan godt forstå at I er frustrerede over at jeres datter ikke vil have afføring på toilettet, men kun i bleen. Der sker nogle gange, at børn har rigtig svært ved at give slip på deres afføring. Nogle børn har, som I beskriver jeres datter, nærmest en psykisk barriere og angst for at skulle aflevere noget af sig selv, som skylles væk. De ser simpelthen afføringen som en del af sig selv og jeg synes det er utrolig flot at jeres datter faktisk er i stand til at sætte ord på dette. hun er trods alt kun 4 år.

Jeg kan ud fra dit brev, se at det har fyldt meget i jeres familie gennem længere tid og samtidig har der været mange andre ting, som har skulle passes ind og tages hensyn til. I har prøvet mange forskellige måder at hjælpe og støtte jeres datter på og der er for mig at se slet ikke tvivl om at jeres lille pige godt ved, hvad I som forældre gerne vil.

Et eller andet sted, så vil hun jo også gerne selv begynde at gå rigtigt på toilettet, hun skal bare lige over den hurtle, det er for hende. Og forøvrigt synes jeg ikke at laksantia er så dårlig en idé:o)

Der er ingen tvivl om at hun rigtig gerne vil gøre det som hun ved gør jer stolte af hende. Hun er også så bevidst at hun ved at hun gør noget som er anderledes - hun giver selv udtryk for at hun gerne vil som de andre børn. Hendes bevidsthed omkring det er således rigtig stor lige nu og mit råd til jer er derfor, at I i en periode prøver at fjerne fokus fra om hun har afføring i bleen eller på toilettet.

Hun skal have masser af positiv opmærksomhed på andre områder og det er utroligt vigtigt at ...


Annonce

... det slet ikke mere handler om hvorvidt hun går på toilet eller laver i bleen.

Når hun selv giver udtryk for at hun gerne vil prøve at have afføring på toilettet, så lad hende prøve. Når I kan se på hende at det er ved at være tid, så kan I opfordre til at hun sætter sig på toilettet, eller måske på en potte - så vil afføringen fortsat være der og bliver ikke skyllet ud før hun selv er parat til det.

Men hvis hun ikke kan eller ikke ønsker at prøve, så må I forsøge at acceptere dette helt og lade hende have afføring i bleen. Der skal ikke kommenteres eller snakkes for meget om det, det er slet ikke nødvendigt, for hun ved det godt selv, så hun skal bare have en ren ble på, lave i den og det er så det. Skæld ikke ud og kom ikke med formaninger.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det lyder som om I er meget opmærksomme og ikke stiller for store krav til hende. Det er nemlig meget vigtigt at man ikke presser hende unødigt, men prøver at lade hende være som hun er. Men det beskriver I også så flot har været nødvendigt de sidste måneder.

Der skal slet ikke være noget pres i forhold til at skulle gå på toilet, men hjælp hende og ros hende, når hun forsøger og når hun viser interesse. Det er en rigtig svær balance at finde, men I må forsøge.

Hvis I forsøger ovenstående i en periode og det ikke hjælper, så synes jeg I skal kontakte en børnepsykolog. Hvis I går ind på kommunens hjemmeside under "Børn og unge" så kan I klikke jer videre til PPR - pædagogisk psykologisk rådgivning. Her er telefonnr. og I kan ringe og få rådgivning omkring jeres datter.

Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce