Svar: Vil ikke tage flaske - 5 mdr.
Kære frustrerede forældre
Jeg kan godt forstå jeres frustration, - for naturligvis har jeres dreng fortsat behov for en del mælk. Jeg tror dog det er meget vigtigt at I ikke presser ham og så fortsætter med at tilbyde ham erstatning, når han er mere eller mindre halvsovende.
Det lyder jo som om han er en lille temperamentsfuld herre som fint tager flasken, når han er træt og har brug for roen og trygheden. Men om dagen har han for travlt til at kunne koncentrere sig om det og protesterer tilsyneladende højlydt. Jeg tænker derfor, at I skal prøve at holde en pause med flaskerne om dagen. Bare et par dage, for at se hvad der så sker.
Jeres dreng skal have 400 ml mme dagligt for at få dækket sit jernbehov og det får han jo. Derudover så er det en rigtig god idé ...
... at komme mme i og på grød og mos, så han også bliver dækket den vej ind. Der kan godt komme mme på både grød og frugtmos (som en gammeldags frugtgrød med mælk). Og for at sikre ham væske nok i øvrigt, så urinen ikke er koncentreret, så må I tilbyde ham masser af vand.
Planen for dagen ser fin ud, hvis I skal ændre noget, så kan I prøve med grøntsagsmos 2 gange dagligt og fra 6 mdr´s alderen kan I også førsøge med havregrød og øllebrød. Det kan også være med til at holde maven igang.
Så prøv at give ham et par dages pause, så han måske "glemmer" sin modstand mod flasken, når han er vågen. Bibehold flaskerne om aftenen og natten og prøv så at tilbyde lidt ekstra mme via skemaden.
Hvis han helt nægter mælk, må I få en lægelig vurdering.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

