Brev:

Hvem skal jeg vælge

---

Kære Helen

Endnu engang må du stå for skud for et spørgsmål fra os ;-()...

Jeg har to døtre; den ældste er lige blevet 2 år og den mindste er nu 3 måneder.

Den sidste måned har det været relativt gnidningsfrit mellem de to børn, den store er blevet meget glad for den lille og har fint kunnet acceptere, at jeg af og til måtte tilsidesætte hende for at tage mig af den lille. Hun har kysset og krammet og udvist stor interesse på en ikke-voldsom måde, og det har været rigtig dejligt for os alle.

Min lille pige har desværre de seneste 4 uger været indlagt i to omgange med feber og apnø tendens og har været gennem et større udredningsprogram med mange trængsler. I den forbindelse gik hun nærmest i "ammestrejke" og det har taget mig 10 dage at få amningen til at fungere nogenlunde igen, således at hun nu gerne vil spise, men kun når der er fuldstændig(!!!!) fred og ro.

Hun har allermest brug for denne fred og ro sidst på eftermiddagen og først på aftenen...ja netop når den store er allermest træt, sulten, støjende og mor-søgende. Min store pige har nok kunnet mærke, at jeg har været rigtig meget med den lille de seneste 10 dage og har ganske givet følt sig lidt tilsidesat. I hvertfald vil hun i disse dage kun være hos mig, det er kun mig der dur til alting...og lillesøster skal "over til far".

Det samme gælder altså også for min lille pige, som har meget brug for kropskontakt og tryghed lige nu....så om eftermiddagen prøver jeg nærmest febrilsk at være ved dem begge på en gang....hvilket resulterer i kaotiske ammesituationer for den lille, som bliver mere og mere træt, ...

---

---

... sulten og urolig og en mere og mere ulykkelig stor pige, som godt kan fornemme, at jeg jo ikke rigtig er til stede.

Igår var far bortrejst med sit arbejde og mormor kom for at hjælpe. Men min store pige ville kun puttes af mig og hun græd og græd og kastede sig ind til mig og virkede på alle måder meget bange og utryg. Min lille pige græd så også mere og mere og var tilsidst helt kørt op.

Jeg valgte at lyn-putte den store, mens min mor gik med den lille på armen...hun nåede at græde så meget, at hun hostede og kastede op ;-(....derefter tog det en halv time at få den lille til at tage brystet...nedrullede gardiner, stilhed og liggende i min seng....det skal tilføjes, at også vuggestuen den seneste uge har oplevet vores ældste som bange, utryg, ofte grædende og voksen-kontakt-søgende, ude af stand til at kapere selv den mindste konflikt.

Herhjemme er det som sagt kun mig der dur og blot jeg går på toilettet bryder den ældste sammen i ulykkelig gråd. Jeg tror, hun er bange, det er ikke "bare" pylleri.

I lørdags skulle min mand og jeg for første gang i byen uden vores ældste....det virkede dog til at hun var ok med at vi gik - mormor passede.

Jeg er bundulykkelig over følelsen af, at jeg svigter dem begge på skift og nogen gange som iaftes på en gang. På den ene side en bange, utryg stor pige, som slet ikke kan klare, at jeg går fra hende blot for en kort stund og på den anden et spædbarn, der har været meget igennem og kun kan spise under fuldstændige rolige betingelser og om aftenen slet ikke når den store er i nærheden....hvad søren skal jeg gøre????

Mange hilsner fra Pia

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---