Brev:
Fra mos til familiemad

Kære Helen
1000 tak for dit svar ang mad, jeg tror faktisk du har fuldstændig ret! Det er nemlig helt rigtigt, at han gerne vil spise selv og gerne vil spise det samme som os. Gerne være med og gøre "det samme" som os. Så det vil vi nu gøre, altså droppe grønsagsmosen og til dels også grøden og give ham noget af det du foreslår i stedet for. For han vil nemlig gerne have "hapsere" og pasta og lign.
Nå nu kommer mine spørgsmål så. Når han spiser selv om aftenen, roder han bare rundt og kaster med det hele (ja normalt, det ved jeg, men altså det får han jo ikke noget indenbords af?). Jeg har nu givet ham sin egen tallerken med meget lidt i, og så en anden som jeg giver ham fra. Hans egen er på gulvet med det samme og så hyler han indtil vi har samlet den op til ham igen. Langvarig leg:-( Så går tiden lidt med det, og når han får en spaghetti selv bliver han glad igen, undersøger den og putter den i munden (så godt han nu kan).
På 3 kvarter får han spist omkring 10-15 spaghettier + de par tsk fulde jeg får proppet i munden på ham ...
... ind i mellem. Og det er jo slet ikke nok til at sove en god nat på? Han ER bare ikke hurtigere selv til at spise, fordi han jo også lige skal undersøge det grundigt først og ikke går med til at jeg "snyder" ham med teskeen alt for ofte....Nogle forslag? :-)
Et andet problem er jo hans mave, som jo er kronisk stoppet, og at han ikke vil have skemad (især grønsagsmosen) har jo ikke gjort det bedre, men her har vi så bare skruet lidt op for laktulosen. Tænker det er bedre at han får 17 ml i stedet for 15 ml dagligt og så tilgengæld bliver glad for at spise, i stedet for at maden bliver en kamp?
Og har du hørt om movikol og tror du det ville være bedre, for vi har jo givet laktulose læææænge nu og kan ikke rigtig komme ud af det, hver gang vi trapper ned, stopper han ligeså hurtigt til igen, med det resultat, at han slet ikke vil spise og græder når han skal presse:-(
Og tak igen for dit svar, for det er bare helt rigtig "set", at han ikke gider de der "babyting", nu han (synes han) er sådan en stooor dreng:-)
Kærlig hilsen
Ditte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.