Svar: Fra mos til familiemad
Kære Ditte
Dejligt at vide at jeg "ramte rigtigt":o)
Det er en rigtig svær overgang at gå fra skemad til familiemad, netop fordi børnene ofte ikke er i stand til at spise nok af den faste mad.
Nogle gange kan man få lov til at give lidt andet ind imellem, nogle gange kan man få lov at følge efter med lidt moset mad, når først barnet har fået lov til at prøve selv. Men andre gange så går det bare ikke.
Derimod kan det være at det at undersøge og øve sig trætter så meget at han alligevel vil kunne sove nogenlunde. Det kan også være at lidt frugt, som en ½ banan eller lidt frugtgrød med mælk vil kunne mætte lidt ekstra og lettere vil glide ned.
Jeg tror desværre ikke den perfekte løsning findes, men tiden arbejder helt sikkert for jer og øvelse gør mester, så fortsæt endelig.
Det gør ikke spor at øge ham i laktulose, hvis de 17 ml hjælper så er det okay. Det er som du siger rigtig vigtigt at holde gang i den mave.
De mave-tarm læger, som jeg har ...
... talt med har ikke umiddelbart problemer med at give børnene laktulose, tværtimod. Det samme gælder Movicol. På børneafdelingen bruges Movicol også og det er ifølge lægerne et rigtig godt præparat. Men det er forholdsvis nyt og derfor er erfaringen med det endnu ikke så stor.
På børneafdelinger i Danmark bruger man Movicol til børn under 2 år, men aldrig under 6 mdr´s alderen. Dette skyldes Movicols indhold af elektrolytter, som man skal være sikker på kan udskilles via barnets nyrer.
Movikol hører til samme gruppe afføringsmiddel som laktulose og derfor kunne I måske godt tænkes at have effekt af dette. Der er bare det med Movicol at det er et pulver, som skal opløses i vand og der skal forholdsvis store mængder vand til. Det er ikke alle børn som kan drikke disse mængder.
Movicol skal altid lægeordineres og lægen burde kunne fortælle dig mere om det end jeg. Der findes også andre typer afføringsmidler som kunne være alternativer.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

