Brev:
8 mdr. - træt mor

Hej Helen
Ja, så er jeg altså også nødt til at skrive til dig. Du har måske lignende spørgsmål mange gange før, men jeg har simpelthen brug for et godt råd, der passer lige til os..
Min søn Kasper på otte mdr. er begyndt at sove mere uroligt end han ellers før har gjort. Han har aldrig sovet igennem, men de sidste to mdr. er det bare blevet værre og værre. Hen ad vejen har jeg forklaret det med, at der var tænder på vej, han var på vej ind i separationsangst-fasen eller at han var sulten.. men jeg synes ikke rigtigt det holder.
Han er utroligt aktiv i sine vågne timer og han kravler og rejser sig allerede. Jeg ved godt at det også kan spille ind i forhold til hans søvn. Han har altid haft brug for meget søvn, men måske er han ved at finde et nyt mønster?
Jeg vil lige give dig et billede af hans dag/nat:
07.00 Står op, spiser morgenmad og leger
09.00 1. lur - jeg er nødt til at holde min hånd på ham imellem 5 og 20 min. for at han ikke sætter sig op (jeg lægger ham først ud, når jeg er sikker på han er træt)
10.30 Står op, spiser, leger
14.00 spiser, 2. lur - seancen fra 1. lur gentager sig
15.30 står op spiser, leger
18.00 spiser aftensmad, leger/bader
19.00 ...
... vælling, putteritual, mosler rundt i sin seng (på eget værelse)
19.30 sover
22.30 vælling
03.00 vågner skal op og sidde hos mig, falder i søvn igen
05.00 vågner, evt. lidt mælk, sover videre hos mig
07.00 vågner...
Dét der kører mig træt er at han vågner rigtigt mange gange i løbet af natten - somme tider fem gange. Så skal han have sutten, vendes om på ryggen igen, have vand at drikke, have dynen på osv. Det virker som om at han sover meget uroligt.
Nu er han ved at blive så bevidst om, at jeg kommer ind til ham, at han bliver helt vågen, når jeg kommer og så skal han op til mig. Selvfølgelig vil jeg give ham tryghed og omsorg, men det skal helst ikke komme ud på et skråplan, hvor han tror han skal underholdes midt om natten.
Når han ligger inde hos mig, vågner han pludselig op, vil op og kravle/lege og bliver vildt hidsig, når jeg insisterer på at han skal sove videre.
Jeg er meget imod at han skal ligge og skrige sig i søvn. Jeg har læst bogen "sov igennem uden gråd" og synes den er rigtig god. Jeg har bare utroligt svært ved at omsætte det til praksis.
Jeg håber du kan give mig et lille råd, for jeg er godt nok ved at være kørt ned under gulvbrædderne.
Hilsen Anne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre