Annonce

Annonce

Svar: 8 mdr. - træt mor


3. september 2006

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne

Jeg kan godt forstå at du er træt, det er jo nærmest torturlignende at blive vækket hver eller hver 2 time natten igennem:o)

Du har allerede gjort dig mange gode overvejelser omkring årsagen til at din dreng vågner og alle dine overvejelser er ganske udemærkede grunde.

Du skal naturligvis sikre dig at han spiser og drikker nok i løbet af dagen, så han ikke vågner, fordi han har brug for mælk om natten. Tilbudet om måltider i løbet af dagen lyder fint. Jeg kan ikke se hvor meget han spiser, men hyppigheden af tilbud lyder fint. Du skriver at han får vælling kl. 19 og kl. 22.30, samt mælk kl. 05 - hvordan får han mælk her (bryst, flaske, kop). Denne mælk ville være god at undvære.

Jeg kan ikke se, hvad du giver din dreng at drikke i løbet af dagen. Får han f.eks. en flaske i løbet af dagen, hvad får han f.eks. at drikke i tidsrummet 8.30-14. Det kan godt være at han tager hvad han har behov for her, men du kunne måske overveje at lægge en flaske mme ind i løbet af dagen, så du er helt sikker på at han ikke vågner og har brug for den om natten.

At sove to gange dagligt er passende i forhold til hans alder. Du beskriver at du er nødt til at holde en beroligende hånd på ham for at få ham til at finde ro. Dette er faktisk ofte en rigtig god idé og nogle gange tager det så også kun 5 minutter for at han sover. Men de dage, hvor det tager 20 minutter, hvad ville der ...


Annonce

... ske, hvis du bare lagde ham og lod ham ligge.

Jeg tænker at din dreng måske stille og roligt skal lære selv at lægge sig ned og finde roen. Hvis han begynder at kunne dette om dagen, så kan han måske også om natten.

Hvis du f.eks. putter ham i løbet af dagen, siger godnat og så går, hvad ville der så ske? Ville han begynde at græde og blive ulykkelig, eller ville han bare sætte sig op, lege søge underholdning?


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg tænker at du måske skulle prøve dette. Lade ham sidde, finde ud af ikke at skulle underholdes, hele tiden komme tilbage til ham, så han ved du er der, men så han samtidig lærer at han skal sove og ikke lege. Kom hele tiden tilbage, lad ikke gå mere end 3 minutter, put ham igen, gå igen. Giv ham f.eks. en flaske her at sove på, det er en måde at komme ned i gear.

Du kan også gøre det at du stiller dig i nærheden, laver et eller andet praktisk, f.eks. ordner strygetøj. Så er du der, giver ham trygheden ved at han ikke lades alene, men du giver ikke ham den direkte opmærksomhed og han bliver ikke underholdt.

Som du beskriver jeres situation, så tænker jeg at vejen frem for jer kunne være at lade jeres dreng lære selv at finde roen - også om dagen. Søvnen om dagen spiller også ind på søvnen om natten og hvis han lærer det om dagen, så ville han måske også bedre selv kunne finde roen om natten. Man har da lov til at håbe:o)

Fortsat held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce