Brev:
Søvn og atter søvn

Hejsa
Her kommer en lang klage historie:o)
Jeg er gravid i 5. mdr og har en glad og aktiv dreng på 8,5 mdr, der står tidligt op med maaaaaange opvågninger om natten. Han er i fuld gang motorisk og vi vågner ved at han står op i sin tremmeseng og ikke kan finde ud af at komme ned igen eller måske vil han ikke fordi han ved at mor her så kommer og underholder?
Når jeg lægger ham ned, ruller han nemlig rundt og vupti, så står han op igen. For at få ham til at sove igen, har jeg så givet ham flaske og vugget ham. Det er jo ikke så godt, da han så spiser mindre fast føde i løbet af dagen. Burde jeg i stedet tilbyde vand i løbet af natten eller måske vælling, hvis det mætter mere?
Han er begyndt at gå senere i seng 18.30-19.30 efter et putteritual, der består af bad, 200 ml vælling og lidt hygge. Da han ikke sover mere end en time i løbet af dagen, er han som regel helt færdig på det tidspunkt. Men, nu er han jo så begyndt at vågne mellem 22-23, hvor han igen får flaske, så et par gange, hvor sutten kan gøre det og så igen ved en 03-04 tiden med endnu en flaske, for så at være lysvågen kl. 05. Han drikker ca. 100 ml pr flaske.
I morges forsøgte vi så med endnu en flaske, men da det tog en time at få ham til ...
... at sove 20 min. mere, er det ikke besværet værd. Vi har også forsøgt at putte lidt legetøj ned i fodenden af hans seng, men vi er jo stadig allesammen vågne.
Nå, det er vel det eneste, der er at gøre, indtil han forhåbentlig kommer igennem denne fase.
Jeg ville vældig gerne tage ham med ind i min seng, bare for at hygge til et lidt mere anstændigt tidspunkt, men han er så aktiv at min stakkels gravide mave føles som en boksebold bagefter, så det du'r ikke. Tager jeg ham over i sengen ved en af hans tidligere opvågninger, hvor han gerne vil sove mere, vågner han alligevel kl. 5.
Jeg er alene med ham morgen og aften og har også nattevagten pga. min mands arbejdstider, så det er lidt sejt. Jeg har været nødt til at fremrykke hans start i dagpleje for at få noget aflastning, men det bliver først om 1 1/2 mdrs tid at han begynder der. I min trætte tilstand synes jeg at der er længe til, men får også meget dårlig samvittighed over at jeg må aflevere ham hos en dagplejer fordi jeg ikke selv kan klare at passe ham:-(
Jeg kan godt se at der flere, der har skrevet ind med lignende problemer, men jeg er for træt til at læse hele brevkassen og håber derfor alligevel på et personligt svar:o)
Med venlig hilsen
Jessica
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.