Svar: Søvn og atter søvn
Kære Jessica
Først et stort tillykke med at du venter dig igen og så må jeg altså også lige sige, at du bestemt ikke skal undskylde at du bruger min brevkasse - det har du jo fuldstændig ligeså meget ret til som alle andre:o)
Du er selv inde på at din dreng får en del mælk, som kan tage pladsen op for maden i løbet af dagen. Jeg tænker umiddelbart også at det ville være en rigtig god idé at du forsøgte at få lidt mere struktur på dagen. Både i forhold til søvn og mad, men også fordi det ville give dig lidt mere overskud. Det har du brug for da du venter dig igen:o)
En plan for dagen for et barn på 8½-9½ mdr kunne se således ud:
Morgen: Flaske med mme eller grød med frugt (f.eks. havregrød, flerkornsgrød) og mælk af kop
Formiddag: Grød, måske lidt frugt/frugtmos, ½ bolle med smør eller lignende at sidde med i hånden. Vand af kop
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg. Tilbehør af kogte ærter, gulerod, majs eller evt. som lidt grøntsagsmos alt efter hvordan din dreng er til at tygge. Vand eller mælk af kop.
Evt. flaske at sove på, puttes til middagslur
Eftermiddag: Evt. lidt tykmælk med lidt rugbrødsdrys, lidt frugtmos eller lignende,
Sen eftermiddag: Mælk af kop, evt. ½ bolle med smør at sidde med ...
... selv
Aften: Familiemad, altså deet samme som I andre spiser, frikadelle, pasta med kødsovs, grøntsager i stykker - delvist moset, kød/fisk, sovs. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert.
Flaske med vælling og puttes til natten.
Sen aften: Evt. Flaske med vælling eller mme.
Om natten: Vand hvis tørstig, men så vidt muligt forsøge at undgå og prøve at putte, hjælpe med at skifte stilling.
Du har fuldstændig ret i at din lille dreng er rigtig godt i gang motorisk og han øver sig både om dagen og om natten. Det er vigtigt at udnytte hans nysgerrighed og kropslige udfordringer og prøv derfor at lave så meget med ham så muligt. Han skal bruge sig selv fysisk, så han bliver fysisk træt og han skal også bruge sig selv mentalt, så han bliver mentalt træt. Tag ham med ud, lad ham sidde i barnevognen, mærke luften i ansigtet, kigge på blade, regnorme osv. Han skal opleve og udforskningstrangen benyttes og tilfredsstilles. Det hjælper også når han kommer i dagpleje - her vil han få rigtigt mange nye stimuli (det er jo en god ting):o)
Min tanke er at en mere fast rytme om dagen, vil påvirke hans søvn om natten. Det vil således være vejen frem for jer. Håber at mine tanker hjælper dig lidt videre - og man er forøvrigt ikke en dårlig mor fordi man afleverer sig barn i dagpleje:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

