Brev:
Sent ammestop 15 måneder
Kære Helen
På det tidspunkt, hvor amningen naturligt var ved at stoppe herhjemme, blev Emil meget syg i en lang periode, hvor det eneste næring, han ville tage til sig pludselig stort set blev ammemælk. Der var han 8 måneder og det gjorde, at amningen pludselig blev meget central.
Så prøvede vi igen at stoppe, da han var 11 måneder, men samtidig med det begyndte han at stå helt ulidelig tidligt op - ofte før 05, og det var samtidig med, at jeg begyndte på arbejde igen. Der fandt vi så ud af, at det at han kom ind i sengen til mig og fik en tår mælk kunne få ham til at sove videre til cirka 06.30 hvilket var noget mere humant for os!
Men det betyder jo så, at jeg stadig ammer ham. Det er blevet sådan en vane at han får en puttetår at falde i søvn på og en at vågne (sove videre på) om morgenen. Han er dog nu begyndt at vågne klokken 06, og det kan vi bedre leve med!
Men der er ikke nogen tvivl om, at Emil jo nyder amningen meget i form af et tryghedsritual, når han er træt, syg og/eller ked af det, og jeg har jo rent følelsesmæssigt heller ikke rigtig noget imod det, da det jo giver mig en mulighed for at komme fysisk tæt på ham og nusse og putte lidt med ham - hvilket der jo ellers ikke altid er de store muligheder for med en krudtugle som ham ...
... :-)
Han har jo også altid sovet i egen seng og sådan.
Men... principielt burde vi jo stoppe. Også fordi det giver ham en slags ekstra afhængighed af mig, som jeg også oplever er med til at hægte far lidt af en gang imellem. Desuden bliver han super ammefikseret, når han er sløj. Hvilket både kan være praktisk, fordi jeg altid kan trøste ham og jeg ved, han altid får væske - men det er jo også med til at fastholde ham i at man kan få bryst frem for rigtig mad og drikke. Og han bliver helt ulykkelig, hvis jeg ikke er der, når han er syg.
Nå, men som du nok kan høre, så er jo jo ikke desperat for at slippe amningen rent følelsesmæssigt, men føler med min fornuft, at jeg jo sådan set bør. Det ER jo på tide! For både hans og min skyld.
Men hvad og hvordan gør jeg det bedst? Han er jo stor nu, forstår rigtig meget og er jo meget opmærksom på sit privilegie. Jeg ved, han kommer til at blive ked af det, og det gør jeg jo egentlig også - bliver ked af at skulle tage det fra ham.
Er han stor nok til, at man simpelthen kan fortælle ham det? Sige, at "nu er det slut", "der er ikke mere" f.eks? Ligesom når hans kop er tom for mælk?!
Eller skal jeg tage væk? Hvad synes du er bedst og i særdeleshed blidest mod ham?
Tak for dine altid gode svar!
Emils mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.