Brev:
Sent ammestop 15 måneder
Kære Helen
På det tidspunkt, hvor amningen naturligt var ved at stoppe herhjemme, blev Emil meget syg i en lang periode, hvor det eneste næring, han ville tage til sig pludselig stort set blev ammemælk. Der var han 8 måneder og det gjorde, at amningen pludselig blev meget central.
Så prøvede vi igen at stoppe, da han var 11 måneder, men samtidig med det begyndte han at stå helt ulidelig tidligt op - ofte før 05, og det var samtidig med, at jeg begyndte på arbejde igen. Der fandt vi så ud af, at det at han kom ind i sengen til mig og fik en tår mælk kunne få ham til at sove videre til cirka 06.30 hvilket var noget mere humant for os!
Men det betyder jo så, at jeg stadig ammer ham. Det er blevet sådan en vane at han får en puttetår at falde i søvn på og en at vågne (sove videre på) om morgenen. Han er dog nu begyndt at vågne klokken 06, og det kan vi bedre leve med!
Men der er ikke nogen tvivl om, at Emil jo nyder amningen meget i form af et tryghedsritual, når han er træt, syg og/eller ked af det, og jeg har jo rent følelsesmæssigt heller ikke rigtig noget imod det, da det jo giver mig en mulighed for at komme fysisk tæt på ham og nusse og putte lidt med ham - hvilket der jo ellers ikke altid er de store muligheder for med en krudtugle som ham ...
... :-)
Han har jo også altid sovet i egen seng og sådan.
Men... principielt burde vi jo stoppe. Også fordi det giver ham en slags ekstra afhængighed af mig, som jeg også oplever er med til at hægte far lidt af en gang imellem. Desuden bliver han super ammefikseret, når han er sløj. Hvilket både kan være praktisk, fordi jeg altid kan trøste ham og jeg ved, han altid får væske - men det er jo også med til at fastholde ham i at man kan få bryst frem for rigtig mad og drikke. Og han bliver helt ulykkelig, hvis jeg ikke er der, når han er syg.
Nå, men som du nok kan høre, så er jo jo ikke desperat for at slippe amningen rent følelsesmæssigt, men føler med min fornuft, at jeg jo sådan set bør. Det ER jo på tide! For både hans og min skyld.
Men hvad og hvordan gør jeg det bedst? Han er jo stor nu, forstår rigtig meget og er jo meget opmærksom på sit privilegie. Jeg ved, han kommer til at blive ked af det, og det gør jeg jo egentlig også - bliver ked af at skulle tage det fra ham.
Er han stor nok til, at man simpelthen kan fortælle ham det? Sige, at "nu er det slut", "der er ikke mere" f.eks? Ligesom når hans kop er tom for mælk?!
Eller skal jeg tage væk? Hvad synes du er bedst og i særdeleshed blidest mod ham?
Tak for dine altid gode svar!
Emils mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.