Brev:
Sent ammestop 15 måneder
Kære Helen
På det tidspunkt, hvor amningen naturligt var ved at stoppe herhjemme, blev Emil meget syg i en lang periode, hvor det eneste næring, han ville tage til sig pludselig stort set blev ammemælk. Der var han 8 måneder og det gjorde, at amningen pludselig blev meget central.
Så prøvede vi igen at stoppe, da han var 11 måneder, men samtidig med det begyndte han at stå helt ulidelig tidligt op - ofte før 05, og det var samtidig med, at jeg begyndte på arbejde igen. Der fandt vi så ud af, at det at han kom ind i sengen til mig og fik en tår mælk kunne få ham til at sove videre til cirka 06.30 hvilket var noget mere humant for os!
Men det betyder jo så, at jeg stadig ammer ham. Det er blevet sådan en vane at han får en puttetår at falde i søvn på og en at vågne (sove videre på) om morgenen. Han er dog nu begyndt at vågne klokken 06, og det kan vi bedre leve med!
Men der er ikke nogen tvivl om, at Emil jo nyder amningen meget i form af et tryghedsritual, når han er træt, syg og/eller ked af det, og jeg har jo rent følelsesmæssigt heller ikke rigtig noget imod det, da det jo giver mig en mulighed for at komme fysisk tæt på ham og nusse og putte lidt med ham - hvilket der jo ellers ikke altid er de store muligheder for med en krudtugle som ham ...
... :-)
Han har jo også altid sovet i egen seng og sådan.
Men... principielt burde vi jo stoppe. Også fordi det giver ham en slags ekstra afhængighed af mig, som jeg også oplever er med til at hægte far lidt af en gang imellem. Desuden bliver han super ammefikseret, når han er sløj. Hvilket både kan være praktisk, fordi jeg altid kan trøste ham og jeg ved, han altid får væske - men det er jo også med til at fastholde ham i at man kan få bryst frem for rigtig mad og drikke. Og han bliver helt ulykkelig, hvis jeg ikke er der, når han er syg.
Nå, men som du nok kan høre, så er jo jo ikke desperat for at slippe amningen rent følelsesmæssigt, men føler med min fornuft, at jeg jo sådan set bør. Det ER jo på tide! For både hans og min skyld.
Men hvad og hvordan gør jeg det bedst? Han er jo stor nu, forstår rigtig meget og er jo meget opmærksom på sit privilegie. Jeg ved, han kommer til at blive ked af det, og det gør jeg jo egentlig også - bliver ked af at skulle tage det fra ham.
Er han stor nok til, at man simpelthen kan fortælle ham det? Sige, at "nu er det slut", "der er ikke mere" f.eks? Ligesom når hans kop er tom for mælk?!
Eller skal jeg tage væk? Hvad synes du er bedst og i særdeleshed blidest mod ham?
Tak for dine altid gode svar!
Emils mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika