Annonce

Annonce

Svar: Skemad og natteamning


4. september 2006

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej Signe

Det lyder bestemt som om din lille pige er kommet rigtig godt igang med skemaden. Det er dejligt:o) Hendes tilbud om skemad 3 gange dagligt er meget passende, nogle børn kan i 7 mdr´s alderen spise 4, men det er ikke alle.

Det er ofte en rigtig god idé at begynde at kigge lidt mere på klokken og således prøve at skabe lidt mere fast struktur og rutine omkring tidspunkter for mad og tidspunkter for søvn.

De fleste børn på Lauras alder vil sove to gange dagligt. Det vil sige en formiddagslur og en middagslur. I overgangsfasen sover børnene ofte en powernap sen eftermiddag, men stille og roligt vil denne lur springes over. Du skriver ikke hvordan Laura sover om dagen, men det kunne måske godt spille ind på nattesøvnen, at dagssøvnen kom ind i en rytme med to faste lure.

Samtidig er det helt korrekt at mælkeindtaget bør ske om dagen og ikke om natten. Ernæringsmæssigt har hun ikke behov for mælk om natten og kan hvis hun er tørstig tilbydes vand. Der er en risiko for at hun, hvis hun får for meget mælk om natten, ikke vil have plads i maven til at spise mere varieret og sufficient kost om dagen.

Nogle gange er den bedste løsning at "tage kampen" som du skriver, hvor far så kan være den der tager over, fordi han ikke forbindes med mælk. Hvis det er tørst hun mangler, så kan far give hende vand og hvis det er tryghed, så er ...


Annonce

... far jo også god:o)

Andre gange er det for hårdt og i stedet kan man så prøve at lægge til brystet men kun for at få hende til ro. Ligeså snart hun er rolig forsøger du at lirke brystvorten ud af munden. Samtidig kærtegner du hende blidt og tanken er at hun stille og roligt lærer sig at finde roen igen ved kærtegn men uden brystet.

I forhold til det med rugbrød, så er hun nok lige lille nok til dette. De fleste børn skal være 8 mdr før de rigtigt er i stand til at tygge maden. Det vil være godt med grøntsagsmos med kød og fisk og I må meget gerne begynde at give hende mere af den mad I andre spiser. Det kunne være indmaden af en frikadelle, lidt ris, lidt pasta mv. Når det går rigtig godt med at tygge, så kan I prøve med rugbrødshapsere.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I begyndelsen vil hun kun spise få stykker rugbrød og grøntsagsmosen skal hun så have ved siden af. Det er altså ikke enten eller med både og, ellers bliver hun ikke mæt nok.

I takt med at hun bliver ældre, bliver hun også bedre til at drikke af kop og vil således både kunne drikke vand og mælk af kop. Med den alder hun har nu, plejer ca 4 amninger at være tilstrækkeligt til at sikre mælkeindtaget. Efter 9 mdr´s alderen kan hun få mere komælk og komælksprodukter og her kan de fleste børn nøjes med amning 2 gange dagligt.

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce