Svar: Aftenskrigere
Hej med dig
Det lyder bestemt hårdt:o)
Du skal naturligvis være helt sikre på at de ikke er sultne, dernæst skal du være opmærksom på at det ikke skyldes overstimulering.
Det er sådan at børn, som bliver talt meget med i løbet af dagen og hvis man ofte har gæster, eller er ude af huset, får rigtig mange stimuli. De har brug for hjælp til at koble fra og de tåler sjældent at være vågne i mere end få timer af gangen. Hvis der sker for meget omkring dem i løbet af dagtimerne, så kan det medføre helt ulykkelig gråd om aftenen.
Det vil derfor være et forsøg værd at I prøver at skærme dem for indtryk i løbet af dagen. Prøv at have lidt ro på, hold jer hjemme i et par dage, lad være med at kræve deres kontakt, hvis de kigger væk, men pludre med dem, når de kigger på jer og gerne vil. Lad ikke andre holde og nusse for meget, planlæg at en tager ...
... indkøb den anden bliver hjemme osv. og se om det gør en forskel.
Hvis de vokser og trives fint, så prøv at give dem lidt kogt vand med sukker. Der må kommes 1 tsk sukker i 100ml kogt vand - den sukkerblanding sker der ikke noget ved at bruge. Sukker virker smertestillende og det kogte vand har nogle gange en beroligende effekt på tarmsystemet.
I kan også lave et lunt omslag (en lun stofble) som I lægger rundt om deres maver og så kan det være en god idé at svøbe dem. I skal naturligvis ikke lade dem ligge varmt af risikoen for vuggedød, men det kan bruges for at få dem til at slappe af. Det at blive svøbt er med til at samle dem, få armene ind til kroppen og på den måde kan man nogle gange hjælpe børn til at "få samling på sig selv".
Hvis det fortsætter og der ingen effekt er af ovenstående, så synes jeg I skal få dem set af lægen.
Held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

