Svar: Rugbrødshapsere og knap 7 mdr
Kære Poula
Det er okay. En rugbrødshaps på 2x2 mm kan næsten ikke kaldes for en haps - det er jo næsten en krumme:o)
Det du skal have med i dine overvejelser er hvor meget glutenholdig mad du giver din dreng. Han må gerne få gluten efter 6 mdr´s alderen, men indtaget af gluten bør ske gradvist.
Gluten kan hos disponerede mennesker fremkalde sygdommen cøliaki. Personer med cøliaki må holde en livslang diæt uden gluten. Gluten findes i kornprodukterne hvede, rug, byg og havre. Indholdet i hvede er betydeligt højere end i de tre andre kornsorter. Majs, ris og hirse indeholder ikke gluten.
Man mener, at introduktionstidspunktet og mængden af gluten har betydning for, om sygdommen udvikles, men det er ikke endeligt bevist. Da hyppigheden af sygdommen i Danmark er meget lav (1 ud af 5000 børn) i ...
... modsætning til i Sverige (1 ud af 300) er der grund til at fastholde de eksisterende danske retningslinier for introduktion af gluten i kosten. Derfor bør man ikke give barnet glutenholdig mad før 6 måneders alderen, og herefter bør indtaget stige gradvist svarende til det stigende indtag af brød med alderen.
Mindre mængder havregrød og øllebrød kan godt gives før 6 måneders alderen og selvfølgelig i større portioner efter de 6 måneder. Det er i hveden de største mængder gluten findes. Derfor skal man ikke give grød udelukkende baseret på hvede for tidligt, for så bliver mængden af gluten hurtigt for stor.
Så det handler altså både om at barnet skal kunne tygge mad i stykker, men også om at man skal medtænke hvormeget gluten der er i de forskellige grød og brødprodukter.
Håber dette er lidt beroligende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

