Brev:
Søvn 3 mdr.

Hej Helen
Jeg har en sund og rask dreng på lidt over 3 mdr., som indtil nu har haft svært ved at sove længere end 25-30 min. ad gangen i dagtimerne - og kun i favnen. Det har bekymret mig, da ordentlig søvn jo er vigtig for hans udvikling. Han er nu begyndt at kunne blive lagt igen (mens han sover), men har stadig svært ved at sove særlig lang tid. Vi er dog oppe på ca. 45 min. uden hjælp på nuværende tidspunkt. Han bliver enten ammet eller vugget i søvn på skulderen.
Jeg har kigget lidt i et uddrag fra "Sov igennem uden gråd" for at finde inspiration, og der er nogle råd til, hvordan man kan forlænge et lille barns lur. Fx at holde sig klar, når barnet er ved at vågne og skynde sig at hjælpe det til at sove videre ved fx at amme det i søvn igen. Det prøver jeg at praktisere i øjeblikket. Jeg vil (for hans skyld) gerne have at han får 3 lure om dagen og helst over en time hver gang, så han når dybt nok ...
... ned i søvnen.
Om natten har han i lang tid sovet godt, kun afbrudt af ca. 3 gange liggende amning (10 - 11 timers søvn i alt). Men inden for de sidste 2 ugers tid er det pludselig blevet meget sværere at få ham til at falde i søvn. Han bliver ammet liggende, falder i søvn og vågner efter 30 min. Herfra går det helt i fisk og han må op på skulderen af flere omgange for endelig at sove så tungt at han ikke vågner igen.
Om natten har han også fået sværere ved at sove videre efter amning. Før ammede jeg bare og så sov han 4-6 timer i første omgang og sov nemt videre efter hver amning. Det skal siges at puttetidspunktet er blevet rykket fra ca. 20.30 til ca. 18.30, fordi han er så træt og pjevset allerede dér. Men sove kan han altså ikke!
Mit spørgsmål er, om det er for tidligt at prøve at regulere hans lur-mønster og kan det være derfor der er sket ændringer i nattemønsteret?
Mange hilsener fra
Chrispus
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.