Svar: 7 måneder og urolig søvn
Kære Tina
Det er dejligt at I begge er så glad for amningen, men du har fuldstændig ret i at amningen om natten bør trappes væk. Din datter er så stor nu, at hun sagtens kan tage sit behov om dagen og hun vil jo rigtig gerne og er meget interesseret.
Jeg synes det lyder som en god idé at du begynder at give hende lidt mere familiemad, som også kræver koncentration og egendeltagelse at spise. Du skal naturligvis se på hendes evne til at tygge og også vurdere det samlede indtag over en dag, således at glutenholdige produkter fortsat øges stille og roligt.
Det er også vigtigt at hun tilbydes "fingermad" ved siden af det nuværende. Altså ikke enten eller, men hun skal have både og, ellers er hun slet ikke i stand til at spise sig mæt.
Det er rigtigt godt at i er begynde med kød og fisk og hun må meget gerne få mere og mere af den mad I andre spiser. Det skal bare være i konsistens så hun kan tygge det. Prøv f.eks. med lidt godt kogt pasta og tomatsovs eller begynd med ...
... grøntsager som smager af noget, gerne de lidt grovere grøntsager, suppeurter, porrer, pastinak, persillerod mv. Nu skal der smag og fornyelse til - jo mere jo bedre:o)
Det kan være godt at servere grøntsagsmos både om aftenen og til frokost. Det vil skabe større variation. Når hun begynder at spise lidt brød, så vil det være godt med grøntsagsmos ved siden af og det vil så senere gå over til at være lidt kogte grøntsager. Om aftenen kan I også prøve at gøre maden mindre findelt og lade hende selv komme lidt mere på banen.
Med hensyn til amning om natten, så kunne det være en udmærket idé at prøve at putte hende på eget værelse, hvis I havde mulighed for det. Far vil i givet fald kunne stå op og lade hende få en tår vand og så putte hende igen.
Alternativt må du prøve at skrue amningerne ned om natten, forsøge at kærtegne hende i stedet, hjælpe hende med at skifte stilling, sove med en t-shirt på så hun ikke lige selv kan finde brystet osv.
Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

