Svar: Småtspisende - tvinge til at spise?
Kære Heidi
Du skriver at det er dit indtryk, når du læser brevene i min brevkasse, at man forældre tvinger deres børn til at spise. Det er nu ikke det indtryk jeg har og derfor tænker jeg, hvad du mon ligger i at tvinge?
Du har naturligvis ret i at børn har en naturlig evne til at regulere og til selv at sige til og fra. Hvis barnet gentagne gange vender hovedet væk og kniber munden sammen, så må man gå ud fra at barnet ikke vil have mere at spise og så skal man naturligvis ikke presse en ske i munden på barnet - det vil være tvang og det kommer der bestemt ikke noget godt ud af.
Men man må gerne nøde børn. Små børn skal lære at finde ud af hvad det egentlig vil sige at være sulten og være mæt, på samme måde som de også skal lære hvad det er at være træt.
Ofte hjælper det at give barnet noget at drikke undervejs i måltidet. Barnet har brug for lidt pauser undervejs, på samme måde som vi voksne har. Når vi spiser sammen, så sidder vi og taler med hinanden, skåler osv. og har således pauser undervejs i vores spisning. Nogle gange forventer man næsten som forældre at børns mad bare skal "skovles ind", men sådan er det naturligvis ikke.
Når børn siger fra kan det således godt være et udtryk for at barnet har behov for en pause. Her får barnet så lidt at drikke og vi snakker lidt om noget ...
... andet. Nogle børn nyder at spise selv og andre har brug for både at spise selv og for at man så nøder dem med en mundfuld mad ind imellem.
Samtidig er det vigtigt at prøve at give barnet lidt ekstra, så man ved om barnet nu er færdig med at spise. Da barnet ikke selv ved om det egentlig kan spise mere eller mindre, er man nødt til at forsøge og nogle gange så spiser de jo faktisk meget mere, når bare der har været lidt pause ind imellem.
Det er en meget svær balance og som udgangspunkt har du naturligvis ret, så skal børn ikke tvinges til at spise, men man kan godt nøde dem, give dem pause og forsøge lidt igen. Hvis der så fortsat ikke glider noget ned, så må man gå ud fra at barnet ikke vil have mere på det tidspunkt.
Med hensyn til mælk, så skal du passe på at mælken ikke kommer til at fylde for meget. Et stort indtag af mælk tager pladsen op for den øvrige mad. Han kan tilbydes vand af kop og så kan han få mælk 1 eller 2 gange dagligt. Den portion yoghurt han får tæller også med det samledes mælkeindtag, så umiddelbart er det måske her "hunden ligger begravet", når sulten ikke er så stor. Mælk 1-2 gange dagligt incl. yoghurt - og han får faktisk mælk 4 gange dagligt, hvor han i stedet bør få vand.
Så derfor synes jeg du skal prøve at skære ned i mælkeindtaget og se om det ikke giver en ændring:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.