Svar: 5 uger gammel - hvor meget kan han spise?
Hej med dig
Man skal normalt ikke sætte tid på en amning, men du skal ikke sidde med din dreng ved brystet over flere timer! Det er alt for hårdt for dit bryst og så er der også brug for lidt pause ind imellem for at danne mere mælk. Det øger ikke mælkemængden at amme i laaaaang tid, men derimod at lægge til hyppigt, f.eks. hver 2 time i stedet for hver 4 time.
Det undrer mig ikke at din dreng viser sult igen 3 timer efter amning, det vil være normalt at han er sulten her. En tommelfingerregel er at han skal have ca 1/6 af sin vægt i døgnet. Det vil være forskelligt hvor meget han spiser pr gang. Nogle gange vil han måske kun spise 70 ml andre gange 150. Det afhænger helt af tidspunktet på døgnet og om hvorvidt der er tale om sult eller tørst.
Når man ammer, så ved man jo aldrig helt hvor meget mælk der er. Kan du vurdere om dit bryst virker fyldt og tungt af mælk? Er der forskel på brystet når han bliver lagt til og når han er færdig med at spise? Kan du mærke forskel på den side han har diet af og den side han ikke har været lagt til på? Er der mælk i mundvigene når han dier? Kan du høre at han synker mælk? Hvordan er hans sutteteknik og ammerytme - har han en fast rytme som: sutte, sutte, sutte, pause, pause, synke, synke, synke, sutte, sutte, sutte, pause, pause, synke osv.?
Da du har forsøgt med flaske, så kunne det være en mulighed at du først ammede og så efterfølgende tilbød en flaske. Det kunne give dig et billede af, hvor sulten han reelt er efter en amning, eller om du har mælk nok til ham.
Du kan prøve følgende: Læg ham til den ene side, lad ham spise ca ½ time, skift ham og tilbyd ham toppen fra den anden side. Her spiser han måske 5 minutter, måske ingen ting eller måske tager ...
... han godt fra og spiser længere tid her også. Ialt skal amningen ikke vare mere end 1 time. Herefter prøver du så at give ham en flaske. Hvis han spiser 20 ml, så har han fået mælk nok hos dig og har ikke brug for mere mad, spiser han 75 ml eller mere, så er han fortsat sulten efter amning og det kan så godt tyde på at din mælkemængde ikke er helt nok til hans behov.
Hvorvidt minipillerne spiller ind her, tør jeg desværre ikke sige. Der er mange faktorer som spiller ind på mælkemængden, stress, uro, manglende hvile, dit indtag af mad osv. har også betydning og så også den psykiske del - du skal også tro på det og gerne ville amme.
Nogle kvinder ammer fuldt ud, men supplerer en imellem med en enkelt flaske og det kan nogle gange godt fungere at gøre begge dele. Nogle kvinder gør også det at de malker ud, både for at stimulere til mere mælk, men for så også samtidig at kunne tilbyde barnet den udmalkede mælk ind imellem, som supplement til brystet.
Nogle gange er det kun enkelte gange at det er nødvendigt at supplere med ekstra mælk ud over amning. Det kan være nok til at barnet lige sover lidt ekstra og mor så når at få fornyet mælk i brystet, så når barnet lægges til næste gang, så er der godt med mælk igen.
Når man giver flaske, så er der altid en risiko for at barnet vil foretrække flasken fremfor brystet. Det er betydeligt lettere at spise af en flaske. Det kan også være en risiko for at mælkemængden nedsættes, hvis man giver flaske ved siden af. Hvis du vælger at prøve at supplere med en flaske, er det således vigtigt at du først ammer, så den lille stimulerer brystet og først lige efter tilbyder flaske.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

