Svar: Mad og afføring
Hej med dig
Umiddelbart tænker jeg at det drejer sig om en periode og jeres datters mave skal lige vende sig til det hele. Børn kan godt i perioder have mere rød numse end i andre perioder, men umiddelbart skal man ikke sætte dem på diæt eller på specielkost af den grund. Jeres datter er begyndt at spise og hun spiser nu mere og mere varieret og har lyst til at smage på forskelligt og det må gå forud for andet.
Det vil være en god idé at holde fokus på at hun fortsat skal have masser af vand, ikke kun mælk at drikke, men også en del vand, da det også er med til at "blødgøre" afføringen. At den skifter farve er naturligt og ses forholdsvis ofte, - måske er det fordi vi netop hos børn står og nærstuderer deres afføring under ...
... bleskift at vi lægger mærke til alle forandringer:o)
Er skaden sket, må man naturligvis sørge for at holde huden ren og tør. Kogt vandsklude er en rigtig god idé og derudover kan I prøve at føntørre lidt, så huden bliver rigtig lufttørret.
Det er naturligvis vigtigt at hun ikke sidder for længe med en afføringsble, men man kan jo heller ikke tjekke ble hvert 15. minut:o) Man kan købe en babysalve, som er lidt ligesom vaseline og man kan også få en decideret barriere creme, prøv at spørge på apoteket. Tanken er at man kan smøre hende med lidt creme, som danner en hinde og derved skyer den syre, der kan være i afføringen. På den måde kan man forebygge og måske nå at få hende skiftet inden huden bliver helt ødelagt.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

