Annonce

Annonce

Svar: Ammestop og kost


10. september 2006

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lone

Da din lille dreng tilsyneladende spiser gerne og er godt igang med mad der skal tygges, så tænker jeg at du kan begynde at tilbyde ham lidt mere mad i stykker - f.eks. frisk frugt og bær. Stille og roligt skal du også over til mere grøntsagsmos/grøntsager i stykker og kød og fisk, altså mere og mere familiemad. Han må f.eks. også meget gerne få pastaskruer, ris osv. så en gang pasta bolognaise kunne måske være et hit:o)

Det er okay, at han ikke vil tage flaske og han helst drikker mme af kop. Der er jo i princippet ikke grund til at introducere ham for flaske med den alder han har.

Når han er 9 mdr gammel kan han begynde at få lidt mere komælk og komælksprodukter, han vil således kunne få sit mælkebehov dækket via mme på kop og så f.eks. en portion tykmælk. Samtidig kan du også give ham ost på og til brødet, mælk på grøden osv. Det er således ikke noget problem rent mælkemæssigt at stoppe amningen her.

Du skriver ikke hvorfor du gerne vil stoppe amning, men umiddelbart tænker jeg, at det jo handler om at du stille og roligt trapper ned. Den tidlige morgenamning behøver han ikke rent ernæringsmæssigt - det handler nok mere om tryghed, og den kan du prøve at fjerne først.

Når han vågner om morgenen, så prøv i første omgang at undvære brystet, hvis han ikke kan dette, så giv ham brystet men kun kortvarigt, så han ikke får lov til at spise, kun får lov til lige at finde roen. Men han vil så tilgengæld have behov for noget mere at drikke om aftenen, hvis han skal kunne holde sig til næste morgen og derfor kan du prøve med lidt mælk inden natten.

Prøv på samme måde om dagen at tilbyde mælk af kop i stedet for amning og se om han kan ...


Annonce

... acceptere dette. Eller tilbyd brystet kortvarigt, så han falder til ro og ikke spiser sig mæt. Samtidig tænker jeg dog også at de fleste børn selv begynder at sige fra i 9-10 mdr´s alderen, så det kan være det stille og roligt giver sig selv, så meget ammer du jo heller ikke:o) Og det er altid lettest at stoppe når både barn og mor er enige om at det er tid.

En plan for dagen, kunne se således ud:
Morgen: Havregrød med mælk, evt. lidt frugtmos og vand eller mælk (MME) at drikke til
Formiddag: ½ bolle med smøreost, samt banan eller anden frugt, vand eller mælk (MME) af kop
Frokost: Rugbrødshapsere med tilbehør af forskellige kogte grøntsager, evt. rester fra aftensmaden dagen før, vand eller mælk (MME) af kop
Eftermiddag: En lille skål tykmælk eller A38 (3,5%) med rugbrødsdrys, frugtmos eller friske bær. En ½ bolle med smør. Vand af kop
Aften: Mere og mere familiemad, grøntsagsmos, kød/fisk, pasta, ris, sovs evt. frugtmos med mælk til dessert. Vand eller mælk af kop
Puttes til natten, evt. mælk (MME) af kop.

Som du kan se er der kommet ekstra mad og især ekstra væske på. Jeg tror det er meget vigtigt at du fokuserer på indtaget af vand og mælk (MME) hvis du stopper med at amme. Hvis du kommer op på 400ml MME, så behøver du heller ikke give jerndråber.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Men ellers er det sådan at i 9-12 mdr´s alderen nedsættes mælkebehovet til ca 500ml som vil være behovet efter 1 års alderen. Dette er alt incl. altså både det der gives i form at tykmælk og det der drikkes af kop.

Jeg tror din drengs behov for mælk om natten hænger sammen med et manglende indtag om dagen, så hvis du stopper amningen, så er det her du skal sætte ind.

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce