Brev:
Udvikling lidt i stå - hvad gør vi?

Hej Helen,
Vi er lidt frustrerede, det virker som om vores datters udvikling er gået lidt i stå, mens vi har været hjemme i DK på ferie i en måned (bor pt. i USA). Et par uger inden da trillede hun fint og ofte fra ryg til mave og nu gør hun det næsten ikke mere. Hun er næsten 6½ måned.
Det skal siges at tiden i DK var lidt stressende, der var hele tiden aftaler, ikke så meget plads der hvor vi boede og hele tiden nye mennesker hun skulle tage stilling til. Vi havde det begge dårligt med, at skulle tage hende ud af hendes vante hverdag, men det kunne ikke være anderledes, og nu er det som om vi må "bøde for det" eller hvad?
Tilgengæld kunne det virke som om, at hun er mere social bevidst nu og hun er meget opmærksom på, hvad der foregår omkring hende - følger ...
... med i alt. Hun elsker at ligge og undersøge sit legetøj, men "rykker" sig ikke rigtig ud af stedet. Er hun for doven? (Hun er en rimelig stor pige på ca. 9 kg, så måske har det noget med det at gøre?) Skal vi ligge legetøjet væk fra hende, så hun bliver tvunget til at bevæge sig lidt mere? Hun er heldigvis glad for at ligge på maven og gør det meget.
Hun "fandt" sine fødder for nogle måneder siden og er stadig meget glad for at lege med dem. Hun er også begyndt at sidde i kortere tid uden støtte. Desuden rullede hun fra mave til ryg tre gange på samme dag da hun var 3½ måned gammel, men har aldrig gjort det siden. Hvad sker der?
Vi triller dagligt med hende på gulvet, men det hjælper ikke så meget.
Håber du kan hjælpe os lidt på vej.
Mange hilsner,
Benedicte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire