Svar: For lidt søvn - 7½ mdr.
Kære Ellas mor
Dejligt at høre at Ella sover godt om natten og også har det fint med at falde i søvn:o)
Børns søvnbehov varierer jo en del. Nogle børn har behov for mere søvn end andre. Generelt kan man dog sige at et barn på Ellas alder ofte vil kunne nøjes med 2 lure i løbet af dagen og så en lang lur om natten, evt. afbrudt af noget at drikke.
Oftest vil dagslurene tilsammen vare mellem 3-4 timer, således at barnet f.eks. sover 1-1½ time om formiddagen og 2-3 timer om eftermiddagen. Men igen skal du huske på at nogen sover lidt mindre - det er et gennemsnit.
De fleste børn vil i 7-8 mdr´s alderen kunne sove ca 11 timer om natten og deres samledes søvnbehov ligger ofte mellem 14-15 timer.
Hvorvidt Ella har behov for en mere fast rytme afhænger meget at hvordan hun er som person. Hvis både barn og familie trives med lidt "løse rammer", så er det jo okay, men andre familier har brug for lidt mere struktur i løbet af dagen, for at tingene hænger bedre sammen.
Hvis man gerne vil skabe lidt struktur, så er det en rigtig god idé at prøve at skabe faste tidspunkter for spisning og for søvn, da disse to ting ofte hænger sammen. Det vil sige, at det ofte vil være en god idé at servere mad og drikke og så putte barnet i forlængelse heraf.
Derudover kan der så være forskellige aktiviteter man kan lave. Det kan være at handle, gå i mødregruppe, gå til babysvømning, til gymnastik, i legestue osv. Børn vil rigtig gerne opleve og de lærer også af at være sammen med andre på forskellig vis. Men når det er sagt, så synes jeg ikke man ...
... behøver at skulle noget hver dag i ugen. Børn har også brug for ro, - det må faktisk gerne være lidt kedeligt og nogle gange så er det jo de hjemlige sysler som er de hyggeligste. Bare det at gå en tur med barnevognen, kan være rigtig dejligt for både mor og barn.
Det er også vigtigt for børns udvikling og lige netop i Ellas alder, at hun har masser af mulighed for at være på gulvet. Det er fra maveliggende stilling at hun lærer at kravle og kommer videre frem motorisk og hvis hun transporteres rundt i autostol, barnevogn, indkøbsvogn osv. så er det jo begrænset, hvor meget hun reelt er på gulvet. Det er altså en balance.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Bryst/flaske
Formiddag: Grød, evt. med frugtmos, mælk af kop eller evt bryst/flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost: Grøntsagmos med kød/fisk. Nogle gange øllebrød for at skabe overgang til rugbrødshapsere, mælk eller vand
Puttes til middagslur, evt. lidt bryst/flaske før
Eftermiddag: Grød, evt. med lidt frugtmos, evt. bryst/flaske
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk og mere familiemad generelt, evt. lidt frugtmos med mælk til dessert, vand eller mælk af kop
Puttes til natter (evt. bryst/flaske før)
Sen aften: Evt. Bryst/flaske
Som du kan se ligger der mange måltider i løbet af dagen, og lurene passes så ind efter disse. Med hensyn til bryst/flaske, er er det forskelligt hvor meget børn i denne alder behøver. Sandsynligvis er 3-4 gange ialt nok. Og så kan man servere vand af kop til måltiderne.
Håber ovenstående giver dig lidt overblik. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

