Brev:
Gråd ved aflevering hos dagplejen
Kære Helen
Jeg har gennem de sidste par år brugt dine råd med succes - vi mødre har ofte de samme problemer, så bare ved at læse dine svar til andre har været givende!
Men da jeg sidder og stortuder efter at have afleveret Laura på 15 mdr. hos dagplejeren, måtte jeg bare høre din mening.
Laura er en sød, smilende og glad lille pige som trives. Hun har en storesøster, Anna på 3 år.
Laura startede hos en meget sød dagplejemor for 3 mdr. siden. Den første uge gik det fint - ingen problemer. Derefter har hun grædt ved hver aflevering. Vi taler om at hun knuger sig ind til os på vej hen til døren og ikke giver slip på os før vi fjerner hendes hænder.
Vi sætter hende ned på gulvet og får tøjet af hende og går ind på legeværelset og prøver at finde noget hun godt kan lide. Dagplejemoderen er med i dette og finder gerne yndlingsting. Så rejser vi os op og siger farvel og går. Vi trækker det ikke i langdrag. Så starter Laura ellers op med den mest hjerteskærende gråd hver gang og det er det sidste vi hører, når vi lukker døren.
Jeg har hele tiden sagt til min kæreste og mig selv at det er en overgang og det nok skal blive ...
... bedre. Dagplejemoderen forsikrer os om at der går 1-2 min. så er hun igang med at lege og er glad resten af dagen.
Laura er en udpræget mor-pige, som vi kalder det her på egnen. Dvs. hun vælger mig frem for alle andre incl. sin far! Jeg ved det nok ændrer sig på sigt - det kan jeg se på storesøster - hun har jo været nødt til at søge sin far noget mere efter Laura kom til.
Jeg var/er selv en mor-pige og gik hjemme ved mors skørter indtil jeg kom i 1. klasse. 1 gang i ugen skulle jeg i legestue alene. Jeg husker det som noget vældigt traumatisk - jeg var bange og savnede min mor ubeskriveligt. Det er derfor jeg tror det er så hårdt for mig at aflevere Laura og se det grædende ansigt for mig. Jeg bliver lige sat tilbage til min egen barndom.
Mit spørgsmål er: hvor længe skal vi acceptere at hun reagerer sådan her?
Jeg har et godt indtryk af dagplejemoderen og er tryg ved hende. Min kæreste bliver ikke så følelsesmæssigt påvirket af det som mig, men han undrer sig over at det fortsat er sådan. Vi oplevede det aldrig med vores store pige.
Alternativet er jo at vi beder om en anden dagplejemor til Laura.
Kærlig hilsen
Merete
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!