Svar: Pleje af øje med tilstoppet tårekanal
Kære S
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal og det er, som du beskriver, som om barnet har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden eller at øjnene konstant virker fugtige/løber i vand.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder. Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og tårekanalen er 'afløbet'.
Når "afløbet" på den måde er tilstoppet eller fungerer dårligt, så er det problemerne opstår.
Det er bedst at vaske øjnene med almindeligt vand fra hanen på et stykke vat. Hvis man skal tørre meget ofte, vaskes øjet med let saltvand. Saltvandsopløsningen skal være 0,9%. Det svarer til tårevæsken i øjet og kan købes på apoteket. Du kan også lave en saltopløsning selv. Her tager du ...
... 330 ml. vand og 1 teskefuld almindelig salt koger det og afkøler det. Det kan holde sig i et døgn.
Kamille anbefales ikke.
Hos 99 % af alle børn med tilstoppet tårekanal, vil dette løse sig af sig selv. Hvis barnet efter 1 års alderen fortsat har problemer, vil det være en god idé, at få en lægelig vurdering.
Det er en god idé at massere lidt under øjet, fra øjenkrogen og ud. Det kan nogle gange hjælpe og på samme måde kan det være en rigtig god idé at pleje huden med lidt creme. Det er ikke noget du behøver, men det kan være rart for barnet. Du skal naturligvis bruge en mild uparfumeret creme, som ikke indeholder parabener og andre skadelige stoffer. Derudover skal du naturligvis passe på ikke at komme for tæt på øjet, cremen skal hjælpe på huden under øjet og ikke komme i nærheden at tårekanalen.
Generelt behøver I ikke bruges cremer til jeres datter, hvis hendes hud er fin.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

