Svar: Styrer han os?
Hej med dig
Det er simpelthen utroligt at man i år 2006 stadig kan møde en holdning om at små børn skal have lov til at græde og at man ikke skal reagere på deres gråd.
Din søn er 6 uger gammel - 6 uger! Han kan kun ved at græde fortælle dig at han har brug for hjælp. Det kan være at han skal skiftes, at han er sulten, at han netop vågner og gerne vil fortælle dig at han vil tages op, det kan være fordi han har brug for tryghed, at blive holdt om - men det kan naturligvis også være fordi han er træt og har brug for at blive puttet.
Gråd hos små børn er altså et udtryk for at barnet gerne vil have hjælp til et eller andet og det er altså noget man skal reagere på.
Jeg tror på, at hvis man reagerer på sit barns gråd, så vokser barnet op med en tillid til forældrene om, at de er der for en og de vil gerne hjælpe. Det er ikke altid at man kan finde årsagen til gråden og nogle gange vil man også stå i situationer, hvor barnet bare græder. Men man kan i hvert ...
... fald være til stede og vise at man gerne vil hjælpe.
Jeg tror på, at hvis man reagerer på barnets gråd og signaler når det er helt lille, så vil den basale tillid der dannes, være grobund for, at børn, også når de går i børnehave og i skole, kommer hjem og fortæller når noget gør dem kede af det. De vil henvende sig til deres forældre, når de møder modgang, fordi de ved at deres forældre vil gøre hvad de kan for at hjælpe, de ved at forældrene lytter til dem.
Så nej, jeres lille dreng styrer jer ikke! Og selvfølgelig skal du være der for ham, når han græder.
Når det er sagt, så vil der i takt med at han bliver ældre kunne være situationer, hvor han f.eks. græder fordi han søger underholdning og her skal lære at lægge sig til at sove. Men det er hos større børn og en helt anden situation. Gråd hos en 6 uger gammel dreng, skal du reagere på og du skal lytte til dit mødrene hjerte og ikke til alt muligt andet!
Følg dit moderinstinkt - det er det rigtige at gøre.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

