Annonce

Annonce

Svar: Luft i maven, amning, sår i ansigtet


15. september 2006

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Dorthe

Velkommen til og tilykke med din lille dreng. Det er dejligt også at kunne hjælpe alle jer mødre, som bor rundt omkring i hele verden:o)

Jeg tænker at der er flere ting, som spiller ind på din drengs uro. Lad mig starte med amning, som du selv nævner. Det er sådan at mælken består af flere dele, den første del er meget vandholdig, og sidste del er meget tyk og fed. Det er vigtigt at din dreng dier forholdsvis længe på en side, for at få den fede mælk. Hvis han dier f.eks. 10 minutter på den ene side og så 10 minutter på den anden side, så får han for meget af den vandholdige mælk og det giver uro i maven.

En god ammerytme kan være at amme fra en side, når han har spist der, så skifte ham og så tilbyde toppen fra den anden side. Næste gang du ammer, så starter du der, hvor han har taget toppen, lader ham spise længe der, skifter ham og tilbydes toppen af modsatte side.

Hvis han hører til de børn som falder meget hurtigt i søvn ved brystet, så kan det være en god idé at skifte ham imellem amning på samme bryst. Altså lægge til på den ene side, skifte ham og lægge ham til på samme side igen, så du er sikker på at han når ind til den mælk som ligger tungere i maven.

Du skriver at han ofte spiser, slipper, spiser, slipper osv. Og jeg tænker at han netop her sluger ekstra meget luft. Jo mere du kan få ham vedholdende ved brystet og jo mere vacuum han holder, jo mindre luft sluger han. For at ændre dette mønster vil det være rigtig godt, hvis du kunne skifte ammestillinger. Prøv at lægge dig ned med ham, eller at lægge ham til i det der hedder tvillingestilling. Det hjælper ham til at få fat om brystet på en anden måde og det kan hjælpe ham til at holde vacuum.

Nogle børn er rigtig gode til at bøvse og andre børn slår flere prutter. Det lyder som om din dreng hører til de sidstnævnte og det er okay - det er bare synd, hvis han har svært ved at kapere luften igennem maven. Du kan hjælpe ham af med luften ved at holde ham lodret (hovedet op og benene ned), hvor du holder ham rundt om brystkassen og under armene, så skuldrene egentlig løftes lidt og så ryggen er lige. Sæt dig og løft ham på denne måde over dine lår.

Du kan også have ham over dine skuldre, men her skal han "hænge" så højt, at armene løftes og ryggen igen er lige. Hvis han ligger klemt sammen på din brystkasse, så klemmes luften sammen i maven. Når han "hænger" der, så klap ham blidt med små rytmiske slag på ...


Annonce

... ryggen, fra lænden og op, så du på den måde hjælper luften op.

Hvis der ikke kommer en bøvs indenfor 5-8 minutter og han bare sover, så put ham. Så vil han sandsynligvis begynde at smaske lidt, klynke lidt osv. efter 40-45 minutter, så har luften fundet vej - tag ham op, lad ham komme af med luften og put ham så igen, evt. med en sut.

Det er også en god idé at cykle med hans ben og du kan også give ham mavemassage med to fingre i små cirkler i uretsretning rundt og rundt. Du kan også lave et lunt omslag og vikle rundt om hans mave, - fold en stofble i 15 cm bredde og stryg den f.eks. varm. læg den uden på bodystockingen tæt om maven. Kogt vand evt. med lidt sukker (1 tsk. til 100ml vand) er også godt til at give ro i maven. Det skal dog ikke være i en mængde, som tager pladsen op for mælken. Lær ham også at bruge sut. Træk evt. en stofble igennem sutten, så han får en sutteklud, som kan ligge ved ansigtet. Og sidst men ikke mindst svøb ham. Han har brug for at blive svøbt og pakket lidt tæt (kræmmerhus) for at kunne finde roen.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er meget vigtigt at du ved, at din lille dreng ikke afviser dig som mor. Du er det bedste han har. Men han er så lille endnu at han ikke ved, hvad det vil sige at være sulten og være mæt og når han er hos dig, så lugter der hele tiden af mælk. Derfor bliver han forvirret og frustreret, når han lugter mælk og egentlig ikke er sulten - derfor falder han til ro hos far, for han lugter jo ikke af mælk.

Det er vigtigt i forhold til mavepinen at I også lige overvejer om der er en sammenhæng mellem det og så når han får vitaminer. I DK giver man børnene D-vitamin og jeg ved ikke om I gør det samme. Men det er der nogle børn som reagerer på med mavekneb. Der findes flere slags, nogle er opslæmmet i kokosolie og andre i jordnøddeolie. Hvis det ene giver mavekneb kan man derfor være heldig at det undgås, hvis man prøve et andet. Det kan være et forsøg værd.

De skorper og sår som du beskriver lyder ikke som almindelige hormonknopper og jeg synes I skal få en læge til at se på dette. Det er tilsyneladende flere steder i ansigtet/hovedet/ørerne - det lyder næsten som eksem? Og hvis han har eksem i så ung en alder, så burde det undersøges. Der er enkelte børn, men det er meget sjældent, men som kan reagere allergisk på visse fødevarer via modermælk. Jeg synes helt bestemt at I skal få en lægelig vurdering.

Håber jeg kom omkring det hele og at mine råd kan hjælpe jer lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce