Annonce

Annonce

Svar: Prinsessen på ærten nægter forsat at sove!


15. september 2006

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre

Jeg har som sagt meget svært ved at gennemskue situationen hos jer. Som jeg skrev sidst handler det nok om et samspil mellem flere faktorer, især at der er sket meget i hendes lille liv allerede, med flytning, institutionsstart osv.

At hun er så urolig om eftermiddagen og I føler at I skal være om hende hele tiden, synes jeg ikke er unormalt for hendes alder. Hun er jo stadig ikke ret gammel og hun har brug for hjælp til at finde roen og koble af. Det er hårdt på flere punkter at være i institution og det lyder som om jeres datter har brug for at koble fra om eftermiddagen.

I skriver at I har 4 børn og jeg forestiller mig at der generelt sker meget hos jer. Derfor kunne det måske være muligt enten at lave et eller andet med hende om eftermiddagen, hvor hun enten bare får lov til at sidde og være sig selv, eller at I laver en eller anden rolig aktivitet, hvor hun får lov til at koble fra. Større børn, som har det behov, vil ofte gå ind på deres værelse og lukke døren – bare være sig selv den første tid, når de kommer hjem. For forældre er dette ofte overraskende, fordi man har en forventning om at børn gerne vil fortælle om hvad de har lavet osv., men nogle børn vil faktisk gerne bare have lov til at være sig selv.

Det er jo sådan at dagens oplevelser skal ...


Annonce

... bearbejdes i drømme om natten og derfor kan en lidt urolig dag godt medføre en lidt urolig nat. Selvom I har 4 børn, så er børn ikke ens og de andre kan sagtens have en helt anden psyke, et andet temperament og dermed også en anden måde at reagere på end jeres yngste datter har. Hun er måske mere tryghedssøgende end de andre.

Jeres beskrivelse af hende tyder på dette. Hun falder bedst til ro ved at sidde hos jer i sofaen - er det kl 2 om natten? -eller er det, når hun skal puttes om aftenen? Hvis det er for at falde i søvn om aftenen, så handler det måske om at hun har brug for at være hvor I andre er, at hun ikke vil være alene. Hvis det er kl. 02, hvor hun vågner med skrig og I er nødt til at gå i stuen med hende for at få hende rolig, så kunne I overveje, hvad stuen giver af tryghed i forhold til værelset.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Har hun nogle dårlige erfaringer med sit værelse - med sin seng? Er der sket noget i tremmesengen, så hun pludselig vægrer sig mod denne, stiller hun sig op - vil hun ud på den anden side af tremmerne - er det en form for angst hun har?

Det bedste I kan gøre er at være der for hende, når hun er bange og utryg. Jo mere hun mærker at I er der for hende, jo mere hun føler sig tryg, jo roligere vil hun forhåbentlig også blive, så tiden arbejder også for jer.

Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce