Brev:
11 mdr og sover kun kort tid ad gangen

Hej
Vores søn på 11 mdr. sover elendigt, hvilket gør os rigtig, rigtig kede af det. Han har siden han blev født, sovet meget let og har aldrig sovet i længere tid ad gangen. Han har siden han blev født, sovet i min mands og min seng, men nu er vi i krig med at få ham over i sin egen seng. Nu bliver han lagt i sin egen seng når han skal sove, men kommer over til os i løbet af natten, når vi ikke har overskud til at tage kampen med ham.
Om dagen sover han kun 30-40 min. ad gangen og det er yderst sjældent, det lykkes for os at få ham til at falde i søvn igen for at forlænge luren. Når han kommer op, er han ikke udhvilet, han er ofte pirrelig og græder let. Sådan har det ofte været, men vi er blevet mere opmærksomme på det efter, han er begyndt i vuggestue, hvor han næsten altid sidder hos en voksen når vi henter ham. Det skærer os i hjertet, da det ikke var det billede, vi havde af vores søn i institution.
Om aftenen bliver han lagt ved 20-tiden og i løbet af hele natten, vågner han med ½-2 timers mellemrum. Vores store ønske er, at han lærer at sove i længere tid ad gangen, så han er frisk når han kommer ...
... op, men vi kan ikke finde ud af, hvad der skal til.
Vi har også talt om, om han kan have ondt i ørerne, men så skulle han jo have haft det gennem hele sit liv – hvilket vi ikke tror.
Der har været en lang periode, hvor jeg ikke har orket at tage kampen op med ham og har givet ham lov til at falde i søvn ved brystet i vores seng, hvorefter jeg har sneget mig ud af rummet. Når han så er vågnet, har jeg lagt mig ved siden af ham og ladt ham få bryst indtil han faldt i søvn igen. Sådan har det stået på gennem hele natten, hvilket jeg udmærket ved er det største skråplan.
Vi har ikke noget mod, han kommer over til os i løbet af natten, men vil gerne kunne gå i seng uden at han allerede ligger der og vi vil gerne have, han vænnes af med at få bryst når han falder i søvn + når han vågner om natten, da det sikkert vil hjælpe ham til at sove bedre.
Alt i alt, vil vi gerne have et slag over fingrene og have at vide hvad vi skal gøre. Og du må gerne være hårde ved os, så vi får sparket til at tage kampen til at få en søn, der sover bedre og derfor er gladere…
Vi håber, du kan hjælpe os!
Med venlig hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.