Svar: Amning af 3 måneder gammel dreng.
Kære Amalie
Først vil jeg sige at jeg synes det er synd, hvis du begynder at give modermælkserstatning, da det lyder som om du har masser af mælk.
Umiddelbart tænker jeg at der kan ske 2 ting. Det mest umiddelbare er, at du har så meget mælk, at det strømmer ud, ja direkte sprøjter ned i munden på Lasse, i en fart, som gør at han slet ikke kan følge med. Så bliver han irriteret og slipper, tager fat, det sprøjter, brystet er vådt, det er svært at få ordentligt fast, så bliver han irriteret igen osv.
Om natten sker det samme, men her er han træt på en anden måde og slapper derfor også mere af. Han orker måske ikke at 'brokke sig' og ligger så bare og synker, synker, synker og sover. Om dagen er han lidt mere temperamentsfuld.
Det kan også være det modsatte, at han simpelthen synes mælken nogle gange løber for langsomt. Det tager måske lidt tid, før nedløbsrefleksen går igang og så bliver han utålmodig, hiver i vorten, slipper, tager fat, slipper osv.
Hvis det handler om et overfyldt bryst, så hjælper det nogle gange at malke lidt ud. Lige tage toppen, som er den lidt ...
... vandholdige mælk og så lægge til bagefter. Så er spændingen ikke helt så stor, og mælken løber i et lidt mere roligt tempo. Det kan også nogle gange hjælpe at lægge til i forskellige stillinger og det kan derfor være en god idé at du f.eks. ligger ned at amme også om dagen, på samme måde som du f.eks. gør om natten.
Hvis det handler om en langsom nedløbsrefleks, så kan det også nogle gange være en god idé at malke lidt først. Så får du sat gang i systemet og får mælken til at løbe. Samtidig virker det også nogle gange at have lidt mælk i en lille sprøjte ved mundvigene, så når han slipper, så kan du sprøjte lidt ind i munden på ham og han kan mærke der er noget at komme efter og tager så fat igen.
De fleste børn vil have brug for 6 måltider om dagen (= ca hver 4 time) i forhold til den alder Lasse har. Men du må se på hvordan han trives. Det vil sige om han tisser godt, om han tager flot på i vægt og om han generelt virker glad og tilfreds. Hvis han gør det, så kan det jo sagtens være acceptabelt med mindre amning.
Håber ovenstående kan hjælpe dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

