Svar: Sove videre uden hjælp om dagen
Kære Lena
Jeg kan godt forstå at du er ved at være træt af at trave med barnevognen:o) Og et eller andet sted, så har du også fuldstændig ret i at han burde have lært sig at komme videre i søvnen med den indsats I har lagt for dagen - men han er nok "undtagelsen der bekræfter reglen" :o)
Jeg tror det største problem for dig og for mange andre som står i den situation, netop er præcist det du så flot beskriver: Det er svært at vurdere, hvorvidt han skal sove videre og nogle gange ender det med, at man tager ham op for hurtigt, andre gange ender det med at man prøver at få ham til at sove, hvor han ikke har behov.
Med den alder din dreng har nu, må du meget gerne begynde at lave en mere fast rytme for dagen og du må godt begynde at se lidt på klokken og således forsøge at putte ham til faste tider. Det bliver lettere og lettere i takt med at han spiser mere og mere skemad og det vil være naturligt, at han f.eks. får skemad om formiddagen, efterfulgt af mælk og så puttes. På samme måde som han efter grøntsagsmos om aftenen, får mælk og så puttes til natten. Skemaden kan på den måde være en del af rytmen og således være med til at skabe genkendelighed og være lidt pejlemærker for faste tidspunkter på dagen og dermed rytme.
De fleste børn på 5 mdr vil have behov for at sove 3 gange i løbet af dagen: formiddag, over middag og så powernappe om eftermiddagen. Og så naturligvis sove om natten - gerne 6 timer i træk - det er at sove igennem:o) Ialt vil de fleste børn i denne ...
... alder sove ca 15 timer og din dreng sover således det han skal. Det du kan arbejde på er så at søvnen er mere sammenhængende og jeg tænker at det kommer i takt med at han spiser mere skemad.
Du skriver at han ikke spiser mere end et par skefulde. Kniber han munden sammen og drejer hovedet væk eller er det dig, som ikke tilbyder mere? Det kan være udmærket at give ham vand af en kop sammen med, så han efter et par skefulde får en pause i form af noget at drikke, og så er han klar igen. Du må også gerne forsøge med en anden type grød, så han får nye smagsoplevelser.
Når han spiser ½ dl eller mere, så synes jeg du skal begynde at give ham 2 gange dagligt. Og her må han meget gerne får f.eks. grød om formiddagen og grøntsagsmos om aftenen. Du må også gerne forsøge med grøntsagsmos nu, det kunne jo være at han bedre kunne lide dette end grøden.
En plan for dagen med to måltider skemad og 2-3 lure kunne se således ud:
Morgen: Mælk
Formiddag: Grød evt. med frugtmos, vand af kop
Mælk og puttes til formiddagslur
Frokost: Mælk
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Mælk
Sen eftermiddag: Evt. mælk
Aften: Grøntsagsmos, vand af kop
Mælk og puttes til natten
Sen aften: Mælk (altså når du selv går i seng)
Nat: Evt. amning x 1
Det vil være udmærket at du prøver at putte ham om dagen uden at blive kørt. Det vil højst sandsynligt betyde at han bliver bedre til at finde roen og sove videre, hvis han vågner.
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor

