Svar: 12 uger - max 12 timers søvn i døgnet
Kære Sulfide
Det er fint at din datter får flaske, for så ved du jo præcist hvor meget hun får og det kan give dig en idé om, hvorvidt det kan dreje sig om sult. Det er sådan at børn som er meget vågne, nogle gange skal have lidt mere mad.
Jeg synes umiddelbart ikke at du skal begynde at give grøn te. I princippet skal din datters behov dækkes af mælk, som indeholder næring. Der er intet næring i te. En lille smule te, som kamille, kan bruges hvis barnet er sygt, forkølet eller lignende, men din datter er kun 12 uger - så mælk er det bedste for hende. Så vidt jeg ved, så indeholder grøn te også koffein, hvilket din datter ikke bør få. Kamillete skulle tilgengæld ikke indeholde koffein.
Hvis du tænker at din datter vågner meget fordi hun spiser meget og gerne vil give lidt te i håb om at det giver ro i maven, så kan du forsøge. Det bør dog kun være i mindre mængder, så du er sikker på at det ikke taget pladsen op for den ...
... egentlige mad. Hvis din datter tager rigtig godt på, så kan du prøve med lidt kogt vand eller lidt kamillete (50 ml) for at se om det gør en forskel. At du laver det forsøg med dette i denne mængde, skader jo nok ikke:o)
Jeg ved ikke hvilken type erstatning du giver. Jeg ved dog at beauvais laver en gul allomin med rismel, som kan mætte lidt mere. Det kunne du således også forsøge.
Dertil kommer at din datter jo sover rigtig mange timer i løbet af natten. 9 timer er meget længe og måske er det derfor hun er nødt til at melde sig hyppigere i løbet af dagen, simpelthen for at fylde sig mere om. Jeg tænker derfor at du måske skulle prøve at give hende en flaske ekstra sen aften, som hun så kan spise i søvne. Det kan nogle gange godt influere på dagssøvnen.
Samtidig skal du naturligvis prøve at skærme hende og hjælpe hende til at finde roen omkring sig.
Jeg håber at lidt af ovenstående tanker kan bruges. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

