Brev:
Søvn, 9 uger

Hej
Min datter, Julie, på snart 9 uger har de seneste uger haft problemer med at sove om dagen. Jeg mener, det kan skyldes tre ting:
1: Hun er ikke mæt nok
2: Hun behøver ikke mere søvn eller
3: Hun aktiverer sig selv for ikke at falde hen.
Med hensyn til mæthed: Hun er blevet ammet indtil for et par dage siden, hvorefter jeg er gået over til mme, da jeg ikke havde mælk nok.
Hele forløbet omkring amningen har været problematisk, da det tog lang tid, inden jeg fandt ud af det, og fordi hun har skullet ammes ofte og længe døgnet rundt.
Julie har, om man så må sige, brugt mælken fornuftigt, idet hun nu er en stor pige på 61 cm og 6 kg.
I dag får hun ca 1000 ml mme i døgnet. De sidste par dage har jeg byttet to af flaskerne med almindelig Nan ud med henholdsvis Nan 2 og Allomin med rismel. Rådet om Nan 2 fik jeg, fordi hun døjer meget med maven. Men jeg synes ikke, der er væsentlig forskel på, om jeg bruger Nan 1 eller 2. Hun sluger det lige hurtigt. Til gengæld bliver hun tydeligvis mere mæt af Allomin med rismel. Men må jeg bruge det ved hvert måltid, eller er der en begrænsning?
Julie sover fra cirka kl. 21.00 til omkring kl. 3-4 om natten. At give hende flaske tager ofte omkring en time til halvanden. Det betyder, at hun ikke får megen sammenhængende søvn, inden hun hver morgen mellem kl. 6-7 vågner med mavesmerter. Mavesmerterne tager hun nu i stiv arm, blot hun får lov at sove på min mave eller på maven på gulvet. Men det er tydeligt, hun bliver forstyrret i hendes søvn af mavekramperne. På gulvet eller på min mave sover hun indtil kl. ca. 10.
I løbet af dagen sover hun ikke meget. Det bliver højest til 2 ...
... gange en halv time. Selvfølgelig sover hun mange timer om natten, men hun virker stadig meget træt. Jeg kan sagtens få hende til at sove flere timer, hvis blot det foregår på min mave, men det kan jeg altså ikke holde til i længden. Jeg har tidligere haft hende liggende på maven i lang tid, men måtte indse ufornuften - for mig - i det. Derfor får hun lige nu lov at falde i søvn hos mig, hvorefter jeg lægger hende fra mig. Jeg begyndte på dette cirka samme tid, som hendes søvnproblemer startede.
Hun vågner, enten når jeg lægger hende i vuggen/ på gulvet, men kan efterhånden falde i søvn selv eller også vågner hun efter ca 20 minutter. Når hun vågner, hvad enten det er, når jeg putter hende eller efter 20 minutter, så fægter hun vildt med armene og nærmest hyperventilerer. Kan hun mærke, hun er ved at falde hen, giver hun et spjæt. Er det tegn på at hun ikke behøver mere søvn?
Om natten og aften er der, sædvanligvis, ingen problemer med at få hende til at sove. Det er blot at slukke lyset, så sover hun eller i hvert falder til ro. Bør jeg derfor gøre rummet, hvor hun sover mørkt? Giver det ikke blot nye problemer, hvor hun kun kan sove i mørke?
Er alt det her blot en protest over, at hun ikke må sove i min favn hele tiden mere? Skal jeg blot blive ved med at lægge hende, hver gang hun sover? Det skal siges, at hun et par aftener protesterede over ikke ikke at måtte sove i min favn om natten - det var, der gjorde mig opmærksom på problemet. Men der er ingen protester aften og nat længere.
Derudover har hun i dag sovet i næsten halvanden time afbrudt hver cirka 20. minut. Er det et tegn på, at vi er på rette vej, eller er det blot held?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.